12. jun. 2021
Af af Stine Ramlyng og Britta Bjerre

Tammi Øst: Derfor er Jens Jørn og jeg flyttet

Tammi Øst og Jens Jørn Spottag
Tammi Øst og Jens Jørn Spottag
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuespillerparret Tammi Øst og Jens Jørn Spottag har rykket teltpælene op og er flyttet nordpå inden de til august kan flytte ind i deres nye lejlighed på Østerbro.

Tammi Øst er næsten lige flyttet. Hun vil ikke kalde det af rastløshed. Men noget er der. Noget indeni puffer til hende, når det er nødvendigt at flytte og at flytte på sig. Det fortæller hun i denne uges BILLED-BLADET.

Siden april har Tammi Øst og hendes mand, skuespiller Jens Jørn Spottag, boet i et sommerhus ved Arresø ved Helsinge, efter at de på ingen tid fik solgt deres husbåd, som de havde boet på i seks år.

Flytter i lejlighed til august

Sommerhuset købte de, mens de stadig havde båden, og nu bor de altså her i en slags lykkelig transit, indtil de kan flytte ind i deres nye hjem, en lejlighed på Østerbro, til august.

Tammi har sine to børn, Rasmus og Andrea, med sin første mand, skuespiller Mikael Birkkjær. Jens Jørn Spottag har hun været sammen med i snart 17 år, og de har været gift siden 2013. Og som hun siger, da vi kommer til det med at bryde ud af gamle vaner og turde flytte og flytte på sig:

– Vi sagde simpelt hen til hinanden: ”Kunne det ikke være skægt ikke at skylde noget?” Og jo, det kunne det. Og så blev det til en lejelejlighed på Østerbro i et stille kvarter og helt oppe på fjerde sal med en lille altan.

Vi er gode til at flytte

– Det med at flytte er vi rigtig gode til, Jens og jeg. Vi er gode til at slå os ned med pæne ting omkring os, men det gør os ikke noget at skulle flytte, igen, og komme videre. Jeg ser det ikke som rastløshed. Det er noget andet. Jeg vil gerne noget nyt. Ikke hele tiden. Ikke bare for sjov. Men når det er nødvendigt.

- Jeg tror, at de ydre flytninger, man laver i sit liv, minder én om også at flytte sig indvendigt. Lejligheden, der venter dem, er en lejelejlighed.

Læs det store og ærlige interview med teateraktuelle Tammi Øst i denne uges BILLED-BLADET, hvor hun fortæller om at flytningen, om Anne Linnet-forestillingen "Jeg er jo lige her" på Det Kongelige Teater, og hvad coronakrisen har lært hende om at være introvert.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb23-forsider.jpg

Læs mere om: