TRIST NYHED: Ingen Cirkusrevy i år

Foto: Kaspar Wenstrup
Cirkusrevyen har taget konsekvensen af corona-krisen og totalt aflyst årets forestilling.

Cirkusrevyen  aflyser alle forestillinger i år.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Alle omkring Cirkusrevyen kæmpede til det sidste for at redde noget af sæsonen trods corona-krisen.

Men i dag er det meddelt, at det har vist sig umuligt at gennemføre revyen og alle forestillinger er aflyst.

Fik ikke tilladelse

- Vi har gennem de sidste uger og måneder arbejdet hårdt på at kunne rykke alle forestillinger til efteråret, men myndighedernes genåbning af Danmark giver os en stor usikkerhed om, hvornår vi kan forvente at kunne byde gæsterne velkommen samtidig med, at vi endnu ikke har fået tilladelsen til at dispensere fra den normale spilleperiode. Vores gæsters sikkerhed er vores første prioritet, og vi har derfor taget den store og tunge beslutning at aflyse Cirkusrevyen i år, siger direktør Torben “Træsko” Pedersen i en pressemeddelelse.

Ingen debut 

Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen skulle have haft deres Cirkusrevy-debut i år. Men det bliver ikke i denne omgang, at de kommer til at stå på Danmarks mest berømte revyscene. Og holdet for sæson 2021 er allerede sat uden dem.

- Jeg vil også takke Mille Lehfeldt og Carsten Svendsen, der desværre ikke får deres Cirkusrevy-debut i denne omgang, for den store energi, de har lagt i forberedelserne, siger Torben "Træsko" Pedersen.

Og dermed synes en dør at være åben for de to dygtige skuespillere debut en anden gang.

Har du købt billet

Alle gæster, der har købt billet til Cirkusrevyen 2020, har fået en mail med information om aflysningen.

Cirkusrevyen 2021 får premiere fredag den 7. maj med forpremierer fra lørdag den 1. maj.

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden