Tillykke, I skal have trillinger-par: Så flot gave fik de i anledning af deres kobberbryllup
I weekenden var det 12,5 år siden, at “Tillykke, I skal have trillinger”-forældrene Ida og Martin Christensen sagde ja til at leve sammen i medgang og i modgang.
Her havde gode venner og nær familie – traditionen tro – udsmykket hoveddøren med en æresport i grønt gran, og i samme anledning fik kobberbryllups-parret en flot gave foræret.
Mon ikke brudeparret var både morgenstressede, spændte og nervøse for den store dag, da tv-morens gode veninde – 25 minutter før den store morgenvækning – pludselig stod i deres soveværelse med et lykønskningskort. Heri stod den flotte gave fra Idas mor og to veninder beskrevet. Det fortæller Ida i et opslag på sin Instagram-profil, som du kan se her.
Gaven var en fotograf, som ville troppe op kort efter, og som skulle forevige familiens store dag. En gave til evigt minde om parrets kærlighedsfejring, og på Instagram-opslaget kan du ved selvsyn se en håndfuld billeder fra tv-familiens fejring.
Ida og Martin, som seerne har kunne følge siden første sæson af DR-programmet “Tillykke, I skal have trillinger”, er foruden trillingerne, Kendra, Eleanor og Scarlett, forældre til Samuel, Gabriel og Bianca.
I sidste måned fik tv-familien, efter flere år i uvished og spænding, desuden en overraskende besked. Efter længere tids overvejelse besluttede forældrene nemlig at foretage en gentest, som skulle afsløre, hvorvidt deres tre døtre er identiske trillinger.