Tirsdag, 25. maj 2021 — af Majken Munk

Bachelor har premiere: De skal kæmpe for kærligheden

Det nye datingprogram på TV 2 Play har premiere tirsdag. Her skal 18 kvinder kæmpe om bacheloren Casper Berthelsens kærlighed.

På TV 2 Play kan premiereafsnittet af ”Bachelor” ses tirsdag.

Det er kanalens nye datingprogram, hvor hovedpersonen 32-årige Casper Berthelsen forhåbentlig skal finde kærligheden blandt de 18 kvindelige deltagere.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kvinderne er rejst til Grækenland, hvor de skal bo side om side, selv om de på bunden faktisk er konkurrenter.

Over 24 programmer lærer kvinderne Casper Berthelsen bedre at kende på eventyrlige dates, der kan variere mellem gruppe- og singledates.

Men for hver uge skal Casper Berthelsen og pigerne tage et hårdt valg.

Ved Roseceremonien skal han uddele roser til de piger, han ønsker, skal fortsætte deres jagt på kærligheden. Ønsker de at fortsætte, takker de ja til at modtage rosen.

Får pigen ikke en rose, må hun rejse hjem tomhændet.

Petra Nagel er vært på det romantiske program, der kan ses på TV 2 Play fra tirsdag den 25. maj.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden