9. jan. 2019
Af Dorte Quist

De kæmper om Lykke-Pers kærlighed: Bag om de to søstre

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/lykkeper.jpg
Foto: TV 2
Katrine Greis-Rosenthal og Julie Christiansen er to dygtige danske skuespillerinder, der spiller de jødiske søstre, Jakobe og Nanny Salomon, i Bille August' filmatisering af "Lykke-Per".

Skuespilleren Esben Smed balancerer som Lykke-Per mellem søstrene Jakobe og Nanny Salomon i Bille Augusts fantastiske filmatisering af den danske litteratur-klassisker ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan.

De to jødiske søstre, Jakobe og Nanny, spilles i TV-serien af Katrine Greis-Rosenthal og Julie Christiansen, og det er to danske skuespillerinder der er ganske forskellige.

Katrine Greis-Rosenthal gift med kollega

33-årige Katrine, der spiller den jødiske overklasse datter, Jakobe, er født i Gentofte i 1985 og har selv jødiske aner. Hun blev uddannet på Statens Teaterskole i 2008-2012 sammen med bl.a. Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard.

I august 2012 giftede Katrine sig med skuespillerkollegaen Martin Greis, som mange husker som Kaj Holgers driftige barnebarn, Henrik, i DR's tv-serie Krøniken og som Poul Andersen, den hjemvendte hotelarving, i TV 2's Badehotellet.

I dag har parret, der bor i Taarbæk nord for København, børnene Esther Liv og August Levy.

https://imgix.billedbladet.dk/katrine.jpg
Foto: Krestine Havemann

Autodidakt skuespiller

31-årige Julie Christiansen er derimod en autodidakt skuespiller fra Vordingborg, der lige fra barnsben har været draget af København og af de skrå brædder. Hun fik sine første roller som teenager, blandt andet som 14-årige, hvor hun medvirkede i en reklamefilm for Nybolig instrueret af Bille August.

Ved et tilfældigt møde med Bille August ved en prisuddeling faldt de to i snak igen, og fem minutter efter sagde han, at Julie ville få en opringning snart om en casting på hans næste film, Lykke-Per. Og den faldt åbenbart rigtig godt ud, for Julie fik rollen som den jødiske søster, Nanny Salomon.

Julie blev i øvrigt for nyligt ambassadør for Patientforeningen for Lungekræft, efter hun mistede sin egen mor til lungekræft lige efter optagelserne til Lykke-Per var færdige i slutningen af 2017.

https://imgix.billedbladet.dk/julie.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: