23. feb. 2021
Af af Karina Didriksen og Stine Ramlyng

10 ting du (måske) ikke vidste om Phillip Faber

Phillip Faber.
Phillip Faber.
Foto: DR
Phillip Faber er ikke kun kendt for fællessang og sin gode stemme. Han er også tidligere barneskuespiller. Her kan du lære ham bedre at kende.

Chefdirigenten for DR Pigekoret, Phillip Faber, er blevet en populær herre, siden ”Morgensang med Phillip Faber” begyndte i foråret 2020, da coronaen for alvor brød løs.

Her har han forkælet seerne med danske sangskatte og fællesskab.

10 facts om Phillip Faber:

1. Phillip Faber blev født den 16. juli 1984 i Næstved.

2. Hans mor er koncertarrangør, og hans far er advokat.

3. Han har siden 2013 været chefdirigent for DR Pigekoret, der består af omkring 50 piger i alderen 15-22 år.

4. Han er tidligere barneskuespiller og har blandt andet medvirket i filmen ”Bølle-Bob” i 1998 og i teaterstykket ”Skatteøen” i 1997-98.

5. Han var seks år gammel, da han begyndte at få klaverundervisning.

6. Er uddannet komponist og dirigent fra Det Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

7. Var dommer i DR’s musikprogram ”Vidunderbørn” i 2015 og 2017.

8. Han er den veloplagte vært på DR-programmet ”Den klassiske musikquiz”.

9. Privat er han gift med operainstruktøren Selma Mongelard Faber.

10. Sammen med hustruen har han sønnen August.

Læs mere om: