12. aug. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Anne Hjernøe om at lave TV i Mellemøsten: Vi er med til at skubbe fordomme

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190810_wen_-_smuk_49.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup
”Anne og Anders i Mellemøsten” har været en bragende TV-succes, og det gør Anne Hjernøe glad helt ind i sjælen, at udsendelserne har været med til at ændre folks syn på Mellemøsten.

Det fjerde og sidste afsnit af ”Anne og Anders i Mellemøsten” sendes mandag aften, og de har været en bragende seersucces.

Anne Hjernøe: Vi havde troet nogle ville stå af

- Det er jo fantastisk. Fantastisk på mange måder, fordi folk ser med, og man ved jo aldrig, hvordan sådan noget bliver modtaget, fortæller Anne Hjernøe, da BILLED-BLADET møder hende til årets Smukfest.

- Vi havde måske troet, nogle mennesker ville stå af, men der er flere, der er stået på.

Danskere bestiller rejser til Mellemøsten

- Jeg tror, folk har været trætte af at se så meget krig og ødelæggelse fra Mellemøsten. At man kan gå ind i noget og vise de gode historier, der også er der. Og hvor venlige og gæstfrie og gavmilde folk er i de lande har gjort, vi har fået beskeder fra folk, der har bestilt billetter til Oman og Jordan og Israel, og som ikke turde rejse derover. Men nu har de set, at når vi kan, kan de også. Det er fedt, fortæller en glad Anne Hjernøe.

Anne Hjernøe: Jeg er glad helt ind i sjælen

Hun holder en pause fra at lave mere TV og vil i stedet koncentrere om den succes hun har fået med sin slankebog. Men hun er utrolig glad over, at hun og Anders Agger har lavet programmet, der er med til at gøre en forskel.

- Vi har været med til, tror jeg, at skubbe til nogle fordomme. Det gør mig glad helt ind i sjælen, at man kan være med til det. så giver det mening at lave fjernsyn.

Læs mere om: