23. sep. 2021
Af Majken Munk

Christina fra Gift ved første blik: Sådan føler jeg for Michael

Christina og Michael fra "Gift ved første blik"
Christina og Michael fra "Gift ved første blik"
Foto: Snowman Productions
53-årige Christina Gouveia får hurtigt hverdagen til at køre med ægtemanden Michael, der er flyttet ind hos hende. Faktisk er der plantet et kærlighedsfrø, som muligvis er på vej til at spire.

Hjemme hos Christina Gouveia i Vejle, er ægtemanden Michael nu flyttet ind.

I ”Gift ved første blik” får seerne et indblik i, hvordan ægteparret sammen får hverdagen til at fungere, selv om de hver især har levet to ret forskellige liv.

Michaels forslag

Under Christina og Michaels bryllupsrejse taler de om, hvordan de skal bo.

Egentlig foreslår Christina, at de starter med at bo hos Michael i Silkeborg, men han har faktisk et andet bud.

- Den virksomhed, som Michael arbejder for, har kontorer flere forskellige steder, og de har faktisk et her i Vejle. Så Michael foreslår, at han kan bede om overflytning. I og med han flytter ind til mig, får han kortere vej til kontoret. Så vi bliver enige om, at det er den allerbedste løsning, fortæller hun.

- Den historie får seerne egentlig ikke at vide. De ser bare, at Michael tropper op her, tilføjer hun.

Nem hverdag

Selv om Christinas livsstil er meget anderledes fra Michaels, finder de ret hurtigt hinanden.

- Det var faktisk ret nemt, fordi vi fandt egentlig nogle rutiner på førstedagen. Det er sådan noget med, at jeg går i bad først, fordi jeg er den, der tager længst tid om det med hår og make-up. Så når jeg har været i bad, går Michael i bad. Så sætter jeg morgenmad på bordet og laver juice, og så passer det med, at når han har været i bad og er påklædt, så spiser vi morgenmad, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0610262-christinamichael2.jpg
Michael har fundet sig godt til rette hjemme hos Christina.
Foto: Snowman Productions

Efter arbejde er de også hjemme på nogenlunde samme tid, undtagen når Christina har online undervisning.

- Vi får det ret hurtigt til at fungere uden nogen som helst form for gnidninger. Jeg synes, det er dejligt, og jeg synes, det er rart, at han kommer hjem, og at han ligger ved siden af mig, og at han vågner op ved min side, lyder det fra Christina.

Sund livsstil

Noget af det seerne kan opleve i torsdagens afsnit af ”Gift ved første blik” er, at 54-årige Michael er i køkkenet, som er lidt uvant for ham.

Hjemme hos Christina laves maden fra bunden og med sunde råvarer, men det tager Michael med stort gåpåmod.

- Vi har lidt en gætteleg, hver eneste gang jeg får kasser fra Årstiderne. Så er det gæt en frugt eller gæt en grøntsag. Det er han ikke vant til, men han kaster sig ud i det, fortæller hun.

Den sunde livsstil resulterer også i, at Michael taber sig.

- Du kan se på hans glød og hans ansigtskulør, at han ser meget sundere ud. På det tidspunkt har han i hvert fald tabt sig en 5-7 kilo, siger hun.

Følelser på vej

Christina og Michael har det så godt sammen, at Christina i programmet fortæller, hun mener de nu er mere kærester end venner.

- Vi tager hjem fra bryllupsrejse fredag og ses ikke før søndag eftermiddag, og der kan jeg mærke allerede fredag aften, at der savner jeg ham lidt, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan bare mærke, at der stille og roligt sker noget. Der ligger nogle larver nede i maven – nogle små pubber – og måske med tiden kan de udvikle sig til sommerfugle. Det er den følelse, jeg er ved at få.

Læs mere om: