
DR’s arkivtilbud Gensyn: Derfor mangler nogle afsnit af Huset på Christianshavn

Selv 55 år premieren skal der ikke meget mere end Bent Fabricius-Bjerres elskede kendingsmelodi til, før de fleste kan spore sig ind på ”Huset på Christianshavn”.
Siden 1970 har seerne kendt flyttemand Olsen, Karla, Emma, Tue, dyrehandler Clausen og ikke mindst Meyer fra den elskede tv-serie.

”Huset på Christianshavn” er blevet genudsendt et utal af gange, og hvis man ikke kan få nok, kan man helt gratis også finde serien på DR’s arkivtjeneste Gensyn.
Der er lavet 84 afsnit af serien, men for tiden kan kun finde afsnit 43-69 inde på tjenesten.
Det er der en god forklaring på, skriver DR. For ”Huset på Christianshavn” er omfattet af den arkivaftale, som DR har indgået med de organisationer, der repræsenterer de mange tusinde kunstnere og produktionsselskaber, der har bidraget til DR’s enorme arkiv i årenes løb.
For nogle af programmerne gælder den regel, at de kun må være tilgængelige på Gensyn i 18 måneder ad gangen, og dette er netop årsagen til, at en del af ”Huset på Christianshavn” holder såkaldt pause fra Gensyn i juli måned.
Hvis man bare ikke kan få nok af serien, kan man glæde sig til, at der kommer flere afsnit på Gensyn den 1. august.

