9. feb. 2017
Af Juliane Olsen

Esben Smed skal være far igen

Esben Smed
Esben Smed
Foto: Birger Storm
”Bedrag”-skuespilleren Esben Smed, der netop har vundet en Robert-pris, venter barn nummer to til sommer med kæresten Line.

Den 32-årige ”Bedrag”-skuespiller Esben Smed har lige taget Robert Prisen hjem for Årets mandlige birolle – TV-serie.

Men ikke nok med, at det unge talent høster roser for sit arbejde, han kan også se frem til en kommende familieforøgelse.

- Ja, vi venter nummer to til sommer, sagde Esben Smed til BILLED-BLADET ved Robert-festen.

Sønnen skal være storebror

Skuespilleren danner par med biografdirektør Line Daubjerg Christensen, som han mødte under optagelserne til filmen ”Kærestesorger”.

I forvejen har de sønnen Sirius, der altså snart kan se frem til at blive storebror, når det nye barn melder sin ankomst.

LÆS MERE: "Bedrag": Ny DR-dramaserie med Nikolaj Lie Kaas og Thomas Bo Larsen

”Bedrag” høstede fin succes ved Robert Prisen 2017, hvor det blev til hele tre priser i forbindelse med seer-hittet.

Esben Smed får international hæder

TV-serien fik prisen for Årets TV-serie, og desuden modtog Thomas Bo Larsen prisen som Årets mandlige hovedrolle – TV-serie for sin medvirken.

Desuden er Esben Smed blevet kåret til Shooting Star af European Film Promotion, og denne hæder skal han modtage ved filmfestivalen i Berlin.

Det er dog ikke for rollen i ”Bedrag”, at han modtager udmærkelsen, men for sin medvirken i filmen ”Aminas breve”.

LÆS MERE i denne uges BILLED-BLADET med bl.a. en stor reportage fra Robert-festen 2017.

Læs mere om: