2. apr. 2018
Af Luise Marie Bekker

Hvem er den stærkeste kvinde i Matador?

Ghita Nørby, Lily Broberg, Malene Schwartz
Ghita Nørby, Lily Broberg, Malene Schwartz
Foto: All Over
"Matador"-ekspert Cecilie Nielsen mener, at Lise Nørgaard har haft en særlig mission med serien.

Det er mestendels mænd, der besidder de høje poster i "Matador". Men faktisk er serien en hyldest til de stærke kvinder.

Det mener værten bag podcasten "Meget mere Matador", Cecilie Nielsen.

– Når man begynder at nærstudere det, så er det tydeligt, at Lise Nørgaards projekt handler om stærke kvinder. Serien har klart været et feministisk projekt, siger hun, skriver dr.dk.

Fem stærke kvinder

Cecilie Nielsen fremhæver især fem kvinder som gode eksempler på dette.

Maude

Maude plejer bare at lægge sig, når hun ikke kan overskue situationen, men halvvejs igennem serien træder hun i dén grad i karakter, da hun hjælper den jødiske hr. Stein med at køre igennem byen, inden nazisterne finder ham.

Katrine

På trods af det meget traditionelle ægteskab imellem grisehandleren og Katrine er det Katrine, der har bukserne på.

Hun tager sine egne beslutninger, og grisehandler Larsen lader til at synes, det er helt fint, at Katrine bestemmer.

Ifølge Cecilie viser Lise Nørgaard med deres forhold, at en stærk kvinde sagtens kan findes i et traditionelt ægteskab.

Agnes

Agnes er i en stor rum tid alene med børnene og tager derfor beslutninger uden om "Røde".

Da børnenes skolegang skal diskuteres, insisterer hun på, at de skal i privatskole - hun ligger ikke under for sin mand.

Elisabeth

Elisabeth tager hånd om sit eget liv, da hun vælger at flytte fra sin søster og hendes familie i en tid, hvor det at være single kvinde ikke er nemt. Hun er ikke bange for at tage utraditionelle beslutninger.

Ingeborg

Og endelig er der søde Ingeborg, der i det meste af serien lader sin mand tage beslutningerne i familien og i forretningen. Men når det virkelig gælder, træder hun til med en spids bemærkning. Med replikken "Det er dig, der er syg i hovedet", da Mads Skjern skælder ud på Daniel i sidste afsnit, slår hun virkelig Lise Nørgaards mission om at fremhæve de stærke kvinder fast.

Læs mere om: