Kom med i de kongeliges elskede domkirke - hver morgen
Bortset fra rådhusklokkerne på Københavns Rådhus er der kun et eksisterende program i æteren, der har lige så mange år i bagen. Fra først i 1930'erne har tusindvis af danskere hver morgen stillet ind på de skrattende krystalapperater for at høre ordene "og vi transmitterer nu morgenandagten fra domkirken i København".
Levende smukke billeder
Programmet har overlevet tidernes skiften - og er siden også kommet på DR 2-TV hver morgen fra mandag til lørdag. Hidtil har tv-transmissionen dog været "radio med billeder", fordi der kun har været vist faste fotos fra Københavns Domkirke. Men nu skal der levende billeder på!
Danmarks Radio har i samarbejde med domkirken installeret web-kameraer i den smukke kirke, som så transmitterer dagens morgendagt ud på DR 2, hvor man kan se med fra kl. 8.05.
Progammet har overlevet alle disse år - lige fra de første, spæde radiodage - takket være en solid og trofast skare af danskere, som har gjort det til en del af deres faste ritual at starte dagen med kirkelige ord og smukke salmer. Og antallet bliver sikkert ikke mindre, når der fremover sættes direkte levene billeder på fra kirken, som de fleste af os især kender fra store kongelige begivenheder - ikke mindst det fantastiske bryllup mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
De levende billeder starter efter sommeren.