12. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

På tv i aften: Natasja Crone og Johannes Langkilde klar til følelsesladet oplevelse

Johannes Langkilde og Natasja Crone
Johannes Langkilde og Natasja Crone
Foto: Krestine Havemann
Det bliver en stor og meget emotionel aften på dansk tv, når der fra klokken 19.30 er støttekoncert med værterne Natasja Crone og Johannes Langkilde ved roret.

I aften kan på mange måder blive en følelsesladet oplevelse, hvis man sætter sig foran tv-skærmen og tuner ind på enten DR ellet TV 2 fra klokken 19.30.

På de to store danske kanaler vises live støttekoncert fra Rådhuspladsen i København under overskriften "Sammen for Ukraine".

Crone og Langkilde skal være forberedt på emotionel aften

Johannes Langkilde og Natasja Crone er værter for showet, og de skal være mentalt klar til den opgave, som venter dem, for det bliver de store følelsers aften.

Indsamlingsshowet har i øvrigt fået en god optakt med en stor donation fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.

Undervejs i støtte-showet vil der blive stillet om til korrespondenter fra både DR og TV 2, og der vil også blive budt på stærke portrætter af helt almindelige ukrainere.

Samtidig bliver der sat fokus på nogle af de danskere, som har taget initiativ til at hjælp ofrene for krigen.

Skruer op for musikken

Og så bliver der skruet gevaldigt op for musikken på scenen på Rådhuspladsen.

17 forskellige musikere synge til fordel for krigens ofre, og på scenen optræder blandt andre Anne Linnet, Hjalmer & Pauline, Carl Emil Petersen, Mads Langer, Marie Key, Sanne Salomonsen, TV-2 og Christopher.

De store nødhjælpsorganisationer vil få del i beløbet, som indsamles, man kan bidrage ved at sende en SMS med teksten ’HJÆLP’ til 1234, bidrager man med 150 kroner.

Man kan også sende et valgfrit beløb via mobilepay til 405042.

Læs mere om: