11. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik overvældet: Har aldrig oplevet noget tilsvarende

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Røde Kors arbejder i disse dage i døgndrift på at sende forsyninger og anden nødhjælp til Ukraine, og som organisationens protektor modtog Frederik i dag en briefing om Røde Kors’ aktuelle nødhjælpsarbejde.

Danskernes velvilje til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine efter Ruslands invasion for en uge siden er overvældende.

Man har simpelthen aldrig oplevet noget tilsvarende.

Netop dette kom Røde Kors´ generalsekretær Anders Ladekarl ind på i dag til et særligt møde, hvor han var i selskab med Dansk Røde Kors´ protektor kronprins Frederik.

Kronprins Frederik hørte om situationen i Ukraine

Midt i alt det forfærdelige i Ukraine må kronprinsen have følt en stor tilfredsstillelse over, at nødhjælpsorganisationen gør en så stor forskel, som tilfældet er i og omkring Ukraine.

Røde Kors arbejder i disse dage i døgndrift på at sende forsyninger og anden nødhjælp til Ukraine, og som organisationens protektor modtog Frederik i dag en briefing om Røde Kors’ aktuelle nødhjælpsarbejde.

Møde på hovedkontoret

Det skete på Røde Kors’ hovedkontor i København, hvor generalsekretær Anders Ladekarl fortalte kronprins Frederik om det store behov, der her og nu er for nødhjælp i og omkring landet.

Generalsekretær Ladekarl vendte hjem fra Ukraine i forgårs og kunne derfor fortælle om det store arbejde der gøres for at få føde, vand og varme tæpper frem til alle de mange mennesker, der er på flugt fra krigen.

Via et videolink deltog også Røde Kors’ landechef i Ukraine, Antoine Terrien, i briefingen.

Landechefen Terrien fortalte om den aktuelle situation, hvor mere end 6000 Røde Kors-ansatte og frivillige er i gang med at hjælpe.

Alene de seneste dage har Røde Kors uddelt fødevare- og hygiejnepakker til 30.000 børn og voksne.

Læs mere om: