20. maj. 2017
Af Karina Didriksen

Per Pallesen: Det var fantastisk at lave Matador

Per Pallesen som tjener Boldt i "Matador".
Per Pallesen som tjener Boldt i "Matador".
Foto: AOP
Skuespilleren Per Pallesen har gode minder fra sin tid med ”Matador”, hvor han spiller rollen som tjener Boldt.

Det er snart 40 år siden, at ”Matador” havde dansk TV-premiere, men selv om der er gået så mange år, så husker Per Pallesen sagtens, hvordan det var at optage serien og spille tjener Boldt.

- Det var fantastisk at lave ”Matador”. Vi optog kun om formiddagen, fordi mange af os skuespillere skulle møde på teateret klokken 12, fortæller Per Pallesen til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Men Erik Balling (instruktøren, red.) var virkelig sød og indordnede optagelserne derefter, så det hele gik som smurt.

NostalgiQuiz: Hvad hedder Matador-karaktererne til fornavn? (link fjernet)

Matador er danmarkshistorie

75-årige Per Pallesen nød at spille rollen som Severin Boldt, der var tjener på Jernbanerestauranten, og han er glad for, at ”Matador” nu bliver genudsendt i en skarpere udgave.

- ”Matador” er et stykke danmarkshistorie, og det er godt, at den er blevet restaureret, så den kan bevares for eftertiden, siger skuespilleren og tilføjer:

- Der er jo mange unge mennesker, som skal se serien for første gang, og på den måde kan de lære noget om vores lands historie.

TV-serien "Matador" kan ses hver lørdag kl. 20.00 på DR1.

LÆS MERE: Matador-stjerner tilbage i Korsbæk

Per Pallesen.
Per Pallesen.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: