10. maj. 2018
Af Laura Dalgård Hansen

Smeden efter rigtige mænd: Jeg ser mere solskin nu

Søren Holm
Foto: Niels Åge Skovbo
Søren Holm, også kendt som smeden fra ”Rigtige mænd”, ser mere positivt på livet, efter han har været med i de populære programmer, og han har siden også fundet kærligheden.

Søren Holm blev hurtigt kendt som Smeden fra ”Rigtige mænd”, og siden han var med i den første sæson af programmet, er der sket meget i håndværkerens liv.

- Jeg startede som tyk, så blev jeg tynd, så blev jeg tyk og så er jeg på vej til at blive tynd igen, griner han hjemme i huset i Asferg ved Randers, hvor BILLED-BLADET for nylig var på besøg.

Søren Holm: Humøret startede i gråt

- Humøret startede i gråt, og så blev det bare godt og bedre. Jeg var en festlig fyr og tog i byen, men inde i den store krop, sad der en lille tynd dreng og græd over, han skulle slæbe på så meget, ler Søren, som man i aften kan se sammen med de andre rigtige mænd i det sidste afsnit af ”Rigtige mænd – hvor svært kan det være?” på DR 1 klokken 20.

Søren Holm: Jeg ser mere solskin

Søren nåede at tabe cirka 20 kilo, da han var med i ”Rigtige mænd”, og selv om nogle af dem siden er kommet på igen, er det ikke noget, der kan slå ham ud.

- Det kan da godt ske, der er kommet nogle kilo på, men jeg ser mere solskin, end jeg så gråvejr før. Jeg er overbevist om, det er den vej, man skal gå.

- Når folk siger "hold kæft et lortevejr", siger jeg ”Jamen det regner da ikke”. Det handler om at se den blå himmel i stedet for den ene sky, forklarer han

Søren Holm er blevet gift

Det er ikke kun vejret, der er lysnet hos Søren Holm. Siden han var med i programmerne har han fundet sig en kæreste, og i weekenden blev de også gift.

Læs mere om Søren Holm og brylluppet i næste uges BILLED-BLADET, som er på gaden den 17. maj.

Tanja Andersen og Søren Holm
Foto: Lars Horn

Tanja og Sørens smil var store, da de kom ud af kirken som ægtepar den 5. maj.

Læs mere om: