2. mar. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Søren Ryge: Det tv-program ville jeg aldrig medvirke i

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20200826_hjp9661_1.jpg
Foto: Hanne Juul
Vi er vant til at se ham på tv, men der er dog ét program, som vi aldrig får ham at se i.

Siden sin tv-debut i 1977 har Søren Ryge deltaget i utallige tv-programmer.

Men der er ét program, som han aldrig kunne finde på at medvirke i. Det fortæller han i radioudsendelsen ”Det sidste måltid” på Radio4.

I programmet fortæller Søren Ryge nemlig, at han aldrig ville vise sit hjem frem i ”Kender du typen?”, og at han allerede for 10 år siden blev spurgt, om han ville medvirke i det populære livsstilsprogram, men at han takkede nej.

Søren Ryge forklarer videre, at han bevidst aldrig har inviteret tv-kameraer eller journalister helt ind i sin privatsfære:

- Jeg har ikke haft behov for det. Jeg har ikke haft lyst til det. Jeg har tænkt: Det rager ikke dem. Folk, de behøver sgu da ikke se mit soveværelse eller mit badeværelse, fortæller Søren Ryge i ”Det sidste måltid”.

Han joker også med, at han ville være meget let at gætte i ”Kender du typen?”, når først man har set hans gummistøvler, hans træsko og hans hund, og at han ville blive nødt til at lave sit hjem helt om for ikke at blive gættet lige med det samme.

Hele Radio4-programmet ”Det sidste måltid” med Søren Ryge kan høres HER.

Læs mere om: