18. apr. 2022
Af Majken Munk

Timm Vladimir løfter sløret: Det skal ske efter påske

Timm Vladimir
Timm Vladimir
Foto: Søren Jul Lamberth
Når påsken er overstået for Timm Vladimir, venter der ham et spændende gensyn.

Timm Vladimir er en travl mand.

Han har netop udgivet sin fjerde kogebog, og efter påske skal han i gang med noget meget tidskrævende.

Efter påske

For Timm Vladimir skal endnu en gang være vært på ”Den store bagedyst”, og han skal derfor i gang med optagelserne.

- Vi starter her efter påske med at optage en ny sæson af ”Den store bagedyst”. Jeg glæder mig altid til at lave ”Den store bagedyst”, fordi det lidt er en familie, man tapper ind og ud af, fortæller han og fortsætter:

- Vi ses ret meget i 2,5 måned, og mange af dem er dem, som startede med programmet for ti år siden. Så det er en familie. Det er ret hyggeligt.

Lang optagelse

Selv om det er sjovt at optage ”Den store bagedyst”, er det også en stor mundfuld for ham.

- Vi starter i slut april og er færdige lige omkring 1. juli. Det er to fulde optagedage og en rejsedag. Jeg tager typisk derover tirsdag eftermiddag, og så optager vi onsdag og torsdag. Så det er jo tre dage, hvor jeg er væk fra København, fortæller han.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0626674_iartiklen.jpg
Timm Vladimir skal igen lave "Den store bagedyst" med Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.
Foto: Agnete Schlichtkrull/ DR

Det bliver også et glædeligt gensyn med dommerne Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen.

Hårdt for deltagere

Noget, som Timm Vladimir også vil nyde, er at opleve de ti nye deltagere i ”Den store bagedyst”.

- Det er altid bare skægt at se de nye deltagere. At se når de kommer ind i teltet for første gang, for de aner ikke, hvad de går ind til. De ved jo præcis, hvad de går ind til, men alligevel ved de ikke noget. Man bliver revet midt over af, hvor lange dage det er, hvor trættende det er, og hvor hårdt det er. Det er altid sjovt at se, fortæller han.

Hvis alt går efter planen, har ”Den store bagedyst” premiere til efteråret.

Læs mere om: