Tobias Henius fik alle løver til at engagere sig: Sådan er det gået efter Løvens hule
I ”Løvens hule” håber 52-årige Tobias Henius på at være investorernes nysgerrighed.
Han har opfundet beholderen Grums, der fanger kaffegrumset i bunden af en stempelkande, så det let kan smides ud uden at bruge for mange liter vand på at skylle kanden ren.
Opfindelsen får alle fem løver til at engagere sig, og nu fortæller Tobias Henius til DR, hvordan det er gået efter programmerne.
Ikke store forhåbninger
Investorerne i ”Løvens hule” vil nok sent glemme 52-årige Tobias Henius.
Han skiller sig ud ved at bede om den laveste værdiansættelse i programmets historie. Han beder nemlig om 20 procent for 50 kroner, hvilket svarer til en værdiansættelse på 250 kroner.
Til det svarer han, at han bare har brug for penge til en billet hjem fra optagelserne.
Han fortæller åbent om, at han har diagnosen bipolar, hvilket gør at han til hverdag har et flexjob tre dage om ugen.
Den rørende fortælling rammer de fem løver, og de lover faktisk alle fem at kontakte deres netværk i et forsøg på at hjælpe Tobias Henius’ produkt frem.
Efter programmet
Jacob Risgaard, Anne Stampe Olsen og Louise Herping Ellegaard går sammen om investeringen på betingelse af, at de kunne bidrage med noget konstruktivt efter programmerne.
Tobias Henius har da også hørt, at alle fem løver har forsøgt at få kontakt til deres netværk dog uden held. Derfor endte det med at alle faldt fra som investor, men han er ikke skuffet over resultatet.
- Overhovedet ikke. Jeg har fået alt ud af det program, jeg kunne. Det gav mig mod på projektet, og især Anne har været fantastisk at sparre med. Det gav mig blod på tanden til at komme i gang med benarbejdet og selv lave opsøgende salg, fortæller han til DR.
Siden har han lavet en aftale med Kop & Kande, og der er nu 44 butikker og cafeer, som sælger hans produkt.