7. feb. 2016
Af Trine Larsen

Lars Løkke Rasmussen og de kendte havde personlige gaver med til seerne

Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Både statsministeren og de kendte personligheder, som under Danmarks Indsamlingen sad og svarede telefoner og modtog seernes donationer, var blev bedt om at medbringe en personlig gave. Den skulle de donere væk til én der ringede ind med en sød, sjov eller rørende historie. Se her, hvad de havde med.

Gaven, som de kendte i call-centret blev bedt om at tage med, skulle ikke være kostbar, eller gøre reklame for nogen eller noget. Det skulle blot være en personlig gave, for Danmarks Indsamlingen handler jo i høj grad om at give.

LÆS MERE: Kronprinsesse Mary uddelte kram til Danmarks Indsamlingen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom til liveshowet i Tivolis Koncertsal med en bog under armen. Ikke én om ham selv, men om Marienborg ved Lyngby Sø, der står til rådighed som embedsbolig for Danmarks siddende statsminister.

- Og så har jeg en invitation til at deltage i vores løbetur. En gang om ugen inviterer jeg folk, jeg møder eller gerne vil møde, på en løbetur og efterfølgende morgenmad på Marienborg. Det er rigtig hyggeligt, givende og spændende, så jeg håber at finde én, som synes det kunne være sjovt og som også kan løbe 5 1/2 kilometer, fortalte Lars Løkke Rasmussen, der ligesom de andre kendte personligheder havde haft noget af en udfordring med, at finde en personlig gave, som andre ville synes VAR en gave.

Årets TV-GULD: Hjælp os med at kåre Årets TV-favoritter!

Alle havde dog sjove eller dybt personlige historier bag deres medbragte gaver.

Mette Blomsterbergs kagerulle

Således medbragte kage-kreatøren Mette Blomsterberg en mere end 25 år gammel kagerulle, som hun købte i dyre domme for penge, hun vandt i en kagekonkurrence.

Skuespiller Stine Stengade havde sat sig ned og strikket en hue, som hun håbede modtageren ville blive glad for, og hendes kollega Nicolas Bro havde sin trøje fra Antboy 3 med.

LÆS MERE: Så meget donerede kongehuset til Danmarks Indsamlingen

Rasmus Tantholdt havde en Leatherman lommekniv med, som han altid har med, når han er ude og rejse, og hans hustru Cecilie Beck havde taget sin favorit sølvhalskæde fra Georg Jensen med som gave.

- Den, jeg selv ofte bærer, en én jeg har stjålet fra min mor for 20 år siden, og som jeg derfor nu synes, er min. Den kan jeg ikke så godt forære væk, men heldigvis er de begyndt at lave halskæder igen, og der er så mange, som spørger til den, at jeg nu har fået en til at give videre til en glad modtager, smilede Cecilie Beck.

Hilda Heicks 18-års fødselsdagsgave

Keld Heick havde fundet en bog og en CD med dejlig musik frem fra de personlige gennem, mens Hilda donerede en fin chiffon-bluse, hun fik af sin mor til sin 18-års fødselsdag, og som derfor har stor affektionsværdi for hende, ligesom Caroline Fleming havde hevet et par designer-solbriller fra Taylor Morris frem, hun selv er meget glad for, til at give væk og gøre én glad.

Læs mere om: