Fredag, 29. maj 2015 - af Juliane Olsen

Lise Nørgaard rørt over pris for sine homoseksuelle Matador-karakterer

Lise Nørgaard

De homoseksuelle karakterer i TV-serien "Matador" er Lise Nørgaard fortjeneste, og det er blevet belønnet med en ærespris fra det homoseksuelle fællesskab.

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Forfatteren Lise Nørgaard modtog i februar en ærespris for sine homoseksuelle karakterer i ”Matador”, og hun fortæller i dag, at hun er rørt over det.

Den 97-årige forfatter Lise Nørgaard modtog i februar sin første ærespris ved prisuddelingsshowet AXGIL GayGalla hvor personer, organisationer og virksomheder, der sætter fokus på homoseksuelle hyldes.

De homoseksuelle figurer i TV-serien ”Matador” var nemlig blevet bemærket, og Lise Nørgaard modtog derfor prisen som tak for at sætte fokus på disse personer i sin populære TV-serie.

-  Det er første gang, nogen har fået øje på og taget den del af ”Matador” til sig. Det er jo altid Røde, grisehandleren Oluf Larsen, Mads Skjern og så videre, som andre taler om, siger forfatteren til magasinet Out & About.

Folk har været glade for homoseksuelle karakterer

Lise Nørgaard understreger til gengæld, at hun aldrig har mødt kritik for, at de homoseksuelle karakterer som Daniel Skjern, Hr. Schwann og Iben Skjold har centralle roller i serien.

Hun fortæller, at mange har været glade for det, og at forfatteren betragter dette som et fremskridt.

LÆS MERE: "Matadors" stjerner tilbage i Varnæs' stue

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden