Phillip Faber fik et godt grin: Han er irriterende god!

Phillip Faber og Carsten Svendsen

Phillip Faber og Carsten Svendsen

Foto: Martin Høien
I "Året der gak" lavede Carsten Svendsen en formidabel parodi på Phillip Faber, og hovedpersonen selv syntes, han var irriterende god.

De seneste mange måneder har danskerne sunget med Phillip Faber på DR1 morgen efter morgen, fredag efter fredag.

Og nu er hele Danmarks forsanger også blevet hædret for at bidrage til den gode stemning i en svær tid, hvor coronakrisen fylder meget. 

Phillip Faber: Det er en stor ære

Det skete i TV 2 Charlies satireshow ”Året der gak”, som blev sendt søndag aften. Her modtog Phillip Faber nemlig særprisen ”Årets humørbombe”.

- Det er da en stor ære, lød det fra Phillip Faber efter showet. 

Han var også på scenen for at give et nummer. Eller det kunne man i hvert fald fristes til at tro, for skuespilleren Carsten Svendsen lavede en formidabel parodi på Phillip Faber.

 Tidligere på året kunne man se ham i samme rolle i ”Revy på afstand” på DR1, og Phillip Faber var imponeret over hans indsats.

- Han gør det irriterende godt, tror jeg er den rigtige måde at sige det på. Nogle af pigerne i pigekoret har set hvert eneste afsnit af deres revy på grund af hans parodi. Til sidst overgav jeg mig og så det. Han gør det så godt, at jeg nogle gange troede, det var mig selv, fortalte Phillip Faber med et grin efter showet, hvor han også fik lejlighed til at hilse på Carsten Svendsen.

 

- Det første, jeg sagde til ham, var: ”Dit røvhul”, lo Phillip Faber om mødet med Carsten Svendsen. Han syntes nemlig, at skuespilleren var eminent god til at parodiere ham.

- Det er alt det irriterende, som han rammer. Mit grin og min… Der er en kokethed, som jeg synes, er røvirriterende, når han laver den, men som desværre er totalt i skabet, lød det fra en særdeles godt underholdt Phillip Faber.

Hvis man ikke fik set ”Året der gak” søndag aften på TV 2 Charlie, bliver showet også sendt på TV 2 den 29. december.

I bedste Phillip Faber-stil varmede Carsten Svendsen op, inden han satte sig ved klaveret
Foto: Martin Høien

I bedste Phillip Faber-stil varmede Carsten Svendsen op, inden han satte sig ved klaveret

Carsten Svendsen som Phillip Faber ved klaveret
Foto: Martin Høien

Carsten Svendsen som Phillip Faber ved klaveret

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden