Britt Bendixens afløser på vej til Vild med dans
På grund af en stor hjerteoperation, der heldigvis er veloverstået, kan Britt Bendixen ikke indtage sin ellers så faste plads i "Vild med dans"-dommerpanelet til efteråret.
Der kommer en afløser for den populære dansedommer, men TV 2 oplyser, at forhandlingerne endnu ikke er helt på plads.
Muligheden af at fortsætte med kun tre dommere, er ikke på tegnebrædtet, men hvem der får det både ærefulde og svære hverv vil først blive meldt ud, når alt er helt på plads.
Marianne Eihilt topscorer
Da BILLED-BLADET tidligere lavede en afstemning på nettet var den tidligere professionelle deltager Marianne Eihilt topscorer.
Tiden må vise, om det bliver hende eller en anden kompetent person, der sætter sig på den ledige taburet.
Gensyn med værtspar
Værtsparret Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller er derimod på plads.
De debuterede som værtspar med stor succes sidste år - og nu er der altså dejligt gensyn med dem til september, når "Vild med dans" 2019 skydes i gang.