11. okt. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Det kom ikke frem i Landmand søger kærlighed: Dennis og Theis gjorde Katja forvirret

Dennis, Theis og Katja
Dennis, Theis og Katja
Foto: Blu/TV 2
I "Landmand søger kærlighed" flyttede Theis og Dennis hjem til Katja, og efter en lille uge, havde hun dannet sig et indtryk af dem. Men da de skulle spise middag med hendes venner, ændrede alt sig pludselig.

Der er efterhånden ikke mange afsnit tilbage af dette års ”Landmand søger kærlighed”, og hjemme hos Katja skulle der i denne uges træffes nogle afgørende valg.

Først endte hun med at sige farvel til Claus, og dernæst kom vennerne på besøg for at spise middag med hende, Dennis og Theis.

Dennis og Theis byttede roller

29-årige Katja Gullaksen var meget i tvivl, hvem af dem hun skulle invitere med på romantisk weekend, og aftenen med vennerne gjorde det ikke nemmere – tværtimod.

Her viste fyrene nemlig helt nye sider af sig selv, og det forvirrede landmanden, at de to bejlere pludselig ændrede sig ret markant.

- Der skete noget med drengene, da mine venner dukkede op. De skiftede en lille smule personlighed, og jeg blev igen forvirret over, hvordan jeg havde det med dem. Theis havde indtil da været totalt frembrusende og kæk, og Dennis havde været et skridt bagud og observeret situationen og været lidt mere stille. Men så startede middagen, og så tog Dennis førertrøjen på, og Theis sagde nærmest ikke noget. Det var så mærkeligt, forklarer Katja.

Et helt nyt udgangspunkt

- Det var også derfor, det var så svært at forholde sig til. Jeg snakkede med mine venner om, hvad de syntes som drengene, men vi havde ikke det samme udgangspunkt, for jeg havde set noget andet i dagene forinden. Så der var pludselig noget nyt at forholde sig til.

I ”Landmand søger kærlighed” på tirsdag bliver det afsløret, hvem Katja inviterer med på romantisk weekend.

Læs mere om: