18. okt. 2025
Af Karina Didriksen

Det var slet ikke tilfældigt: Lagde du mærke til detaljen på Alfred Midé Erichsens outfit

Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.
Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Nydanseren Alfred Midé Erichsen havde noget særligt tøj på under sin dans med Camilla Dalsgaard i ”Vild med dans”.

Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard skilte sig en smule ud fra de andre par, da de indtog gulvet i en slowfox.

Parret vakte nemlig opsigt i matchede, rustfarvede outfits.

Abonnement på BILLED-BLADET

Og det viste sig, at farven på deres tøj langt fra var tilfældig.

- Jeg fik selv lov til at vælge farven, og jeg synes, det er en rigtig flot farve, sagde Alfred Midé Erichsen med et smil til BILLED-BLADET efter showet og tilføjede:

- Der var noget symbolsk i, at den jakke, jeg havde på oppe i Svalbard, som vi fortalte historien ud fra, også var orange og mindede om den farve. Så det var følelsen af at tage noget med sig på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-18/_JSU6684.jpg
Camilla Dalsgaard og Alfred Midé Erichsen i en sloxfox i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Familien var i studiet

Rejsen til Svalbard med familien vakte mange minder, og den 25-årige eventyrer glædede sig over, at han denne aften fik opbakning i studiet af sin far, Mikkel Midé Erichsen, og sin ældste storebror, Emil Midé Erichsen.

Annonce

- Det er bare dejligt at have min familie med. Det er skønt at kunne vise, hvad jeg laver, og hvad jeg bruger al min tid på. Det er fedt at kunne vise det frem – også, fordi jeg selv er stolt. Jeg synes, det er fedt, hvad vi laver, udbrød Alfred Midé Erichsen med et smil.

Parret fik masser af rosende ord fra dommerne og endte på en flot, delt fjerdeplads. Noget af et hop fra sidste uges placering i bunden af feltet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-18/_JSU6226-1.jpg
Alfred Midé Erichsen fik opbakning i studiet af sin far, Mikkel Midé Erichsen, og sin ældste storebror, Emil Midé Erichsen.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: