31. aug. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Er kun sket én gang før: Overraskende udvikling i Landmand søger kærlighed

Lene Beier hjælper deltagerne med at finde kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”.
Lene Beier hjælper deltagerne med at finde kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”.
Foto: Hanne Juul
For en af landmændene tager programmet en overraskende drejning.

På TV 2 kan man i øjeblikket følge Emils, Allans, Svends, Maxines og Christians jagt på den store kærlighed.

Men der er faktisk endnu en landmand, som man kan følge i årets udgave af ”Landmand søger kærlighed”.

På TV 2 PLAY kan man nemlig se programmet ”Landmand søger kærlighed – den unge landmand”, hvor 21-årige Karoline også leder efter den helt store kærlighed med hjælp fra Lene Beier.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_tv_2_5.jpg
Karoline leder efter kærligheden i ”Landmand søger kærlighed – den unge landmand”.
Foto: TV 2

Men efter den unge landmands gruppedate har programmet taget en overraskende drejning. Karoline valgte nemlig at sige farvel til begge de tilbageværende mænd i stedet for at invitere dem med sig hjem på gården.

Det er kun sket én gang tidligere, at en landmand har fravalgt alle sine bejlere – det var i 2017, da Willi valgte ikke at invitere nogle af kvinderne med sig hjem.

Dermed har Karoline ingen mænd tilbage at date, men helt ekstraordinært får den unge landmand endnu en chance.

Efter en snak med værten Lene Beier valgte den unge landmand nemlig at give datingen endnu en chance og møde nogle flere bejlere end dem, hun valgte i første omgang.

Man kan derfor fortsat følge Karolines jagt på kærligheden i ”Landmand søger kærlighed – den unge landmand” på TV 2 PLAY – og man kan følge de øvrige landmænd hver tirsdag i ”Landmand søger kærlighed” på TV 2.

Læs mere om: