27. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Esben Dalgaard om sin kræftsygdom: Det har ramt mine døtre hårdt

Esben Dalgaard.
Esben Dalgaard.
Foto: Gregers Overvad
Skuespilleren Esben Dalgaard er uhelbredeligt syg af kræft, og sygdommen har i høj grad påvirket hans familie.

Selv om Esben Dalgaard lever med uhelbredelig modermærkekræft, så forsøger han at holde humøret højt og har et optimistisk syn på tilværelsen.

Kræftsygdommen har dog været en stor omvæltning for både ham og hans familie.

- I min situation vil jeg hellere være den syge end den pårørende, for jeg ved, hvordan jeg har det, og kan håndtere det. Jeg kunne ikke forestille mig noget værre, end hvis nogle af mine elskede blev syge, og jeg stod på sidelinjen og ikke kunne gøre noget for at redde dem. Det er en skrækkelig situation, siger en berørt Esben Dalgaard til BILLED-BLADET.

Datter på efterskole

Esben Dalgaard bor til daglig på Amager med sin hustru Charlotte og deres datter Alberte på 10 år. Derudover har han datteren Olivia på 17 fra et tidligere forhold.

Skuespilleren sætter ord på, hvor hårdt deres fars kræftsygdommen har påvirket dem.

- Mine døtre har det godt, men de har været meget påvirket af det og er det stadigvæk, især den mindste, fortæller Esben Dalgaard og fortsætter:

- Min store pige har haft den fordel, at hun har været afsted på efterskole i et år. Det vil sige, at det år, der nu er gået, og som har været det hårdeste, har hun været mildt forskånet for ved at være væk fra familien.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-10-26/premiere-pa-krummerne-i-imperial-pressefotograf-mikael-rieck_16xx.jpg
Foto: Mikael Rieck

Midt i krisen

Det er Esben Dalgaards yngste datter, Alberte, som har været hårdest ramt.

- Den mindste har været midt i krisen i familien hele året, så hun har været meget ramt af det. Men vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan, for at få hende til at stole på, at alt nok skal gå godt, fastslår skuespilleren.

Esben Dalgaard kan opleves som vært på det store ”Knæk Cancer Live”-show på TV 2 lørdag den 29. oktober.

I BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 27. oktober, kan du læse et interview med Esben Dalgaard, hvor han fortæller åbent om sin familie og kræftdiagnosen.

Læs mere om: