Helene fra Badehotellet: Sådan har hun det med Weyse

Helene Weyse 

Helene Weyse 

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Weyse og Helenes ægteskab lader til at komme på en prøve her i sæson 9 af "Badehotellet", hvor svenske Sarah tager al hans opmærksomhed.

Sæson 9 af ”Badehotellet” er i fuld gang, og et af de centrale temaer er spørgsmålet om, hvorvidt Sarah finder ud af, at Weyse er hendes biologiske far.

Hr. Weyse er fuldstændig skudt i sin yndige og talentfulde datter, og han har svært ved at koncentrere sig om andet end hende.

Weyse er som et barn

Det er i den grad også noget, som fru Helene har lagt mærke til.

Hun har måttet finde sig i lidt af hvert gennem årene fra hans side, men det er som om, at bægeret er ved at være flydt over hos den gode Helene her i sæson 9.

- Jeg tror, hun elsker Weyse. Ellers ville hun ikke kunne leve med ham. Men det er også som at have et barn på fem år oveni. Hun må være gjort af et særligt stof, men uden at sige for meget, tager hun skeen i den anden hånd i den her sæson, fortalte Cecilie Stenspil forud for sæsonpremieren.

Indleder Helene en affære?

Det så man i afsnit 3 af ”Badehotellet”, hvor hun tog til Skagen med fru Frigh og endte med at tilbringe adskillige timer i den dameglade Bent Ødegaards Andersens selskab.

Helene var til at begynde med rimelig afvisende, men til sidst i afsnit 3 blev hun igen overset af sin mand, og tiden vil vise, om den manglende opmærksomhed fra Weyse kommer til at skubbe hende lige i armene på sagføreren.

- Weyse og Helenes kærlighedshistorie er ret vild, når man ser tilbage. Man kan synes, han er en skurk, men det var fru Helene jo faktisk også, siger Cecilie Stenspil med henvisning til, hvordan Helene og Weyses romance begyndte.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Stemningen mellem Weyse og Helene var god, da de ankom til Andersens Badehotel. 
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Stemningen mellem Weyse og Helene var god, da de ankom til Andersens Badehotel. 

Dengang var hun fortsat gift med hr. Aurland, og hun nåede at blive gravid med Weyse to gange, før deres ægteskab ophørte.

- Hun og Weyse har nogle udfordringer, men modsætninger mødes, så mon ikke, det går dem godt. Vi må vente og se.

Man kan læse hele interviewet med Cecilie Stenspil i BILLED-BLADET på torsdag, hvor man også kan læse flere andre artikler om ”Badehotellet”.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden