Karoline efter Landmand søger kærlighed: Sådan går det i dag
De seneste uger har man kunnet følge Karoline Wraae i ”Landmand søger kærlighed – den unge landmand” på TV 2 Play.
TV 2-programmet har eksisteret i otte sæsoner, men 21-årige Karolines forløb kan ikke sammenlignes med noget, der tidligere er set.
Fandt ikke et match
Efter gruppedaten valgte den kvindelige landmand nemlig at sige pænt ”nej tak” til de tilbageværende fyre. Senere fik hun mulighed for at møde to af de andre fyre, der også havde sendt hende et brev, men heller her fandt hun det rigtige match.
Til gengæld er det lykkedes Karoline at finde en sød fyr på egen hånd, efter optagelserne sluttede.
Han hedder Mathias og er 23 år, og han er Karolines kollega. Men det er først nu, hun har fået øjnene op for ham.
Karoline har fået en kæreste
På arbejdet har hun og kollegaerne talt om hendes deltagelse i programmet, og da Mathias fandt ud af, at Karoline ikke havde fundet en kæreste i programmet, så han sit snit til at slå til.
- Vi har småflirtet. Når jeg tænker over det, så er han faktisk perfekt. Jeg havde bare ikke set det før, siger Karoline Wraae til TV 2.
De to nyder hinandens selskab, og på Instagram afslører tv-stjernen, at de to nu kalder sig for kærester.