Maxine fra Landmand søger kærlighed: Her er historien bag hendes særlige navn

Maxine Sørensen
Sæson 8 af ”Landmand søger kærlighed” er i fuld gang, og igen i år kan man også følge kvindelige landmænd i jagten på den eneste ene.
Maxine Sørensen på 26 år er en af dem, der har sagt ja til den vilde udfordring.
Uenighed om udtalen
Men som man måske har lagt mærke til i programmerne, er der mange forskellige bud på, hvordan man udtaler hendes lidt særlige navn.
BILLED-BLADET har derfor spurgt, hvordan det skal udtales, og i Maxines tilfælde er det mest korrekt, når man udtaler det sidste ’e’ i navnet og dermed ikke nøjes med at sige ”Maxin”.
Men det er ikke nyt for landmanden, som gennem hele sit liv har været vant til at blive kaldt mange forskellige varianter af sit navn.
- Der er rigtig mange, der siger det på mange forskellige måder, og der er også mange, der staver det på mange forskellige måder. Det kommer meget an på, hvor man kommer fra, men jeg reagerer på det hele, siger hun med et smil.
Maxine fra tv
Landmanden fortæller også, hvorfor hendes forældre i sin tid valgte at give hende det lidt specielle navn.
- Det kommer sig af, at mine forældre så tv-serien ”Amys ret”, hvor der var en med, der hed Maxine. Der var åbenbart noget, der fængede, og så endte det med det. I dag er jeg meget glad for mit navn, fordi der ikke er så mange, der hedder det. I udlandet er det også nemt at udtale, og der er det et normalt navn, fortæller hun.
Ifølge Danmarks statistik er der i 2021 blot 41 kvinder, der har fornavnet ’Maxine’ i Danmark.


Landmand søger kærlighed 2021


I sidste sæson var der for første gang kvindelige landmænd med i programmet, og det er der også i denne sæson. Men som noget nyt er der for første gang også en homoseksuel landmand med. Han hedder Allan og er 45 år. – ‘Landmand søger kærlighed’ har etableret sig som et godt og trygt sted at finde en kæreste. Vi har efterhånden bragt rigtig mange sammen med succes, og det, tror jeg, får flere forskellige danskere – både mænd og kvinder – til at melde sig, siger underholdningsredaktør Mads Volck til TV2.dk.


45-årige Allan er ægproducent og bor uden for Mariager på en gård med hunden Agnes. Han har familie og en stor vennekreds, men han mangler en mand at dele det hele med. Det vigtigste i en kommende kæreste er, at han er social og har let til latter. Allan er programmets første homoseksuelle landmand nogensinde, og dermed årets overraskelse.


Maxine, 25 år, passer malkekvæg på en gård i Nordsjælland, og hun drømmer om sit eget landbrug. Hun kan lide, når der sker noget, og det skal hendes kommende kæreste helst være med på, ligesom han helst skal kunne sætte sig i respekt og tage styringen.


26-årige Emil Bay Mortensen har allerede skrevet sig ind i programmets historie ved at være den landmand, der modtog allerflest breve fra kvindelige bejlere. Hele 129 breve har den 26-årige landmand modtaget. Dermed har Emil Bay Mortensen slået den tidligere deltager Ruud Derks, der i 2016 fik tre mindre nemlig 126.
Emil bor og arbejder på familiens gård mellem Aarhus og Randers, og Emil beskriver sig selv som en udadvendt fyr med fødderne solidt plantet i den jyske muld. Fritiden bruges på fodbold og jagt og på at sejle, men han bliver genert, når det kommer til kvinder.


73-årige Svend er programmets alderspræsident og har været landmand i over 50 år, men driver nu sin gård i Sønderjylland på hobbyplan. Han blev enkemand for ti år siden, og han håber på igen at finde tosomheden med en kvinde. Hun skal helst have en ungdommelig livsgejst og være mellem 60 og 70 år.


29-årige Christians drøm om at få sit eget landbrug gik i opfyldelse for et år siden, og udover ponyer og hunde har Christian et stort hovedhus i Østjylland, hvor han bor. Han ønsker at finde en kæreste, som han kan dele de fremtidige ting i livet med.


I år er TV 2’s “unge landmand” 21 år og hedder Karoline. Hun er fra Nordfyn og arbejder med grise og planteavl og hjælper herudover til på sine forældres hestestutteri, hvor hun gør araberheste klar til shows. Karoline er en rigtig landmandspige, der helst skal være i nærheden af naturen og sine heste. Hun skal også have plads til at rode med biler, der er hendes store fritidsinteresse. Hun leder efter en kæreste, der elsker dyr og har hænderne skruet ordentligt på.
Karolines jagt på kærligheden vises kun på TV 2 PLAY og kan ses fra 20. august 2021. Der er syv episoder i alt med den unge landmand.


Lene Beier er endnu engang klar til at hjælpe de kærlighedssøgende landmænd og -kvinder med at finde deres eneste ene.
GALLERI: Landmand søger kærlighed 2021 (Foto: TV 2)
Seneste nyt

Eksperter advarer: Kronprinsesse Mary rystet over ...

Har ønsket sig noget særligt i mange år: Dronning ...

Glæde og sejrsrus: Hertuginde Meghan måtte bare kysse ...

Se Mette Bluhme Riecks søde baby: Nyder ...

Jimilian overraskede 400 anbragte børn til ...
