23. jan. 2022
Af Christinna Braun

Kronprinsesse Mary fylder 50: Her er værterne på det store show

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary.
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag bliver fejret med et stort show på TV 2.

Kronprinsesse Mary fylder 50 år lørdag den 5. februar, og hele weekenden står i fødselsdagens tegn for kronprins Frederiks elskede hustru.

Dagen efter 50-års dagen fyrer TV 2 op for et kæmpe fødselsdagsshow for kronprinsesse Mary, hendes familie og hele Danmark.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Showet bliver sendt direkte fra Vilhelm Lauritzen Terminalen i København, og det har fået navnet ”Mary 50 år – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.

I spidsen for det store fødselsdagsshow er to kendte ansigter, som sikkert vil sætte fut i festen for kronprinsesse Mary.

Det er skuespiller Dar Salim og tv-værten Lise Rønne, der står i spidsen for ”Mary 50 år – vi fejrer Danmarks kronprinsesse” og har styr på aftenens overraskelser.

- Jeg har altid haft stor respekt for kongehuset, og det var en stor ære at være vært for Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg i Berlin sidste år. Det havde jeg aldrig troet, da jeg som ung dreng i Livgarden stod vagt foran Amalienborg. Dronningen har altid været god til at samle hele Danmark og få os alle sammen til at føle os som en del af fællesskabet, og den tradition viderefører kronprinsesse Mary på allerbedste vis. Hun er yderst kompetent, varm og hjertelig i alt, hvad hun foretager sig, og jeg er meget stolt over og glæder mig til være med til at fejre kronprinsesse Mary, siger Dar Salim i pressemeddelelsen fra TV 2.

”Mary 50 år – vi fejrer Danmarks kronprinsesse” bliver sendt kl. 20.00 på TV 2 den 6. februar.

https://imgix.billedbladet.dk/20211026_jsu1335d.jpg
Dar Salim var i november på Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe afholdt middag og koncert for den danske kultur- og filmbranche. Her står han med Sofie Gråbøl.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/_hjp2385_1d.jpg
Lise Rønne deltog i 2021 i "Vild med dans" med dansepartneren Silas Holst.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: