5. sep. 2016
Af John Lautrup

Lars Brygmann: Jeg har gode gener

Lars Brygmann
Lars Brygmann
Foto: Birger Storm
Lars Brygmanns figur, Wagner, er afgået ved døden i dramaserien "Dicte". Selv bliver han 60 år næste gang, men han håber at holde lige så længe som sine forældre, der begge lever.

Lars Brygmann døde som politimanden Wagner i aftenens dramatiske afsnit af TV2's krimiserie "Dicte".

Selv fylder han 60 år næste gang, så han nærmer sig langsomt støvets alder og det uafvendelige.

LÆS MERE: TV-serien "Dicte" bygger på virkelige hændelser

Alder er idiotisk at kæmpe imod

- Jeg kunne da godt undvære at blive 60, men samtidig er det noget af det mest idiotiske at kæmpe imod ... so go with the flow! Det prøver jeg hele tiden at sige til mig selv.

- Der er mange ting, man kan lave om på, men lige præcis dét kan man overhovedet ikke lave om på. Tiden flytter sig, og det hele afhænger af, hvordan man ser på det ... it’s all in the mind, siger Lars Brygmann, der selv holder sig ualmindelig godt og ikke regner med, at afslutningen ligger lige om hjørnet.

Holder sig i gang hele tiden

- Jeg er ikke sådan en fitness-fyr. Det keder mig. Men jeg holder mig i gang hele tiden. Jeg cykler. Og så svømmer jeg. Hver morgen hopper jeg i Øresund og svømmer 20 minutter for fuld hammer.

LÆS MERE: Paprika Steen og Lars Brygmann fejrer 20 år som ægtepar på scenen

- Men det har også noget med gener at gøre. Min far er 94 år og still going strong. Min mor er 89 år. De lever begge to. Så jeg har gode gener, smiler Lars Brygmann.

Læs mere om: