30. mar. 2018
Af Liz Rørsig

Mette Blomsterberg: Glad for ændringer i Sukkertoppen

Mette Blomsterberg
Mette Blomsterberg
Foto: Hanne Juul
Konditoren og TV-værten Mette Blomsterberg glæder sig til en ny sæson af bagekonkurrencen ”Sukkertoppen” på TV 2.

Mette Blomsterberg glæder sig til at skulle i gang med optagelserne til sæson nummer to af bagekonkurrencen ”Sukkertop” på TV 2.

Den dygtige konditor skal igen være vært, og Nikolaos Strangas samt Ronnie Holmen skal bedømme resultaterne fra de dygtige konditorer.

Mette Blomsterberg er glad for, at endnu en sæson er en realitet.

Vigtig ændring

Der kommer et par ændringer i de i alt syv programmer.

- Der er især én meget positiv ting, som jeg er himmelhenrykt over, nemlig at vi får 10 minutter ekstra, så programmerne nu varer 50 minutter. Jeg savnede nemlig, at vi havde tid til at gå endnu mere i dybden, så man kunne vise mere af al den faglighed, som de dygtige deltagere besidder, fortæller Mette Blomsterberg.

En ny rolle

- Jeg er glad for at prøve værtsrollen af igen. Og jeg kan nu røbe, at jeg i den nye sæson får lov til at få en lidt mere faglig rolle også, og det er jeg meget tilfreds med, siger Mette med et smil.

TV 2-optagelserne går i gang i begyndelsen af april og forventes at vare tre uger.

Læs mere om: