8. jul. 2015
Af Lene Skriver Bak

Morten Kjeldgaard på kærlighedsferie med sin nordmand

Morten Kjeldgaard og Vegard Kristiansen
Morten Kjeldgaard og Vegard Kristiansen på ferie i Thailand.
Privat
Eksotiske Thailand danner rammen om årets sommerferie for danseren Morten Kjeldgaard og hans norske kæreste Vegard Kristiansen.

Danseren Morten Kjeldgaard er taget med sin kæreste, norske Vegard Kristiansen, på kærlighedsferie i smukke Thailand, hvor de nyder vejret, maden og hinanden.

- Vi er på Koh Samui i Thailand, hvor vi skal være i tre uger. Det er vores første sommerferie sammen, eftersom en af os altid har arbejdet, så vi tænkte, at det skulle være noget specielt, og da Vegard aldrig havde været i Thailand, ville jeg tage ham med hertil, fortæller Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET.

Turen er langt fra Morten Kjeldgaards første.

Hans bror bor nemlig i Bangkok, så den populære danser plejer at være i Thailand en gang om året.

LÆS MERE: Morten Kjeldgaard fejrer to år med kæresten

Tiltrængt ferie

Både Morten Kjeldgaard og Vegard Kristiansen, der også arbejder i underholdningsbranchen, har haft et travlt forår med masser at se til.

- Efter "Vild med dans" sidste år efterfulgt af "Dirty Dancing", havde min krop virkelig brug for en pause. Jeg slapper af så meget, jeg kan, for at lade op til endnu et travlt efterår, som jeg ikke kan kommentere yderligere – desværre – men det er super svært at koble helt af, når jeg ved, at så snart jeg rammer Danmark igen, kommer det til at køre med 100 kilometer i timen, både med arbejde og lejlighedprojektet.

https://imgix.billedbladet.dk/mortenvegard450.jpg
Privat

Lejlighedsprojekt forstyrrer Morten Kjeldgaard

Lige inden de tog af sted, annoncerede parret, at de vil flytte sammen i en lejlighed på Frederiksberg, og det tog ikke lang tid at sælge Morten Kjeldgaards lejlighed, så alt var fryd og gammen. Skulle man tro.

- Jeg fik solgt min lejlighed dagen inden, vi tog af sted, så vi troede, at det blev en afslappende ferie, men der har været en masse problemer, og vi troede faktisk, at handlen var gået i vasken på et tidspunkt, siger Morten Kjeldgaard og fortsætter:

- Men i går fik vi at vide, at handlen nu er hundrede procent sikker. Hurra!

Parret har daset på stranden

Parret har brugt lidt af ferien på at ordne samtaler med ejendomsmægler og advokat i forhold til salget af Morten Kjeldgaards lejlighed – og med håndværkere, som skal begynde arbejdet i den nye lejlighed, når parret vender hjem.

Men der har heldigvis også været tid til bare at dase på stranden og spise den lækre, thailandske mad.

- Thailand er dejlig. Og jeg er meget taknemmelig for at være her sammen med min nordmand, slutter Morten Kjeldgaard, der flittigt opdaterer sin instagramprofil med lækre billeder fra turen.

BILLED-BLADET har fået lov at bringe et af dem.

Et billede slået op af Morten Kjeldgaard (@mortenkjeldgaard) den

4. Jul 2015 kl. 4:45 PDT

Læs mere om: