15. jan. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Nadine fra landmand søger kærlighed: To ting får hende til at flytte til Grønland

Nadine
Foto: Hanne Juul
Nadine fra "Landmand søger kærlighed" flytter snart til Grønland, hvor både hendes nye job og kæresten er.

Alt virkede godt mellem Nadine og Troels, som i efteråret medvirkede i ”Landmand søger kærlighed” på TV 2. Forholdet varede dog ikke ved, og nu flytter Nadine væk fra Danmark.

Nadine skal arbejde i Nuuk

- Jeg er ved at færdiggøre min sygeplejerskeeksamen, og så flytter jeg til Grønland sidst på måneden. Jeg har fået en fast stilling på et sygehus i Nuuk, fortalte Nadine, da hun sammen med mange af de andre deltagere fra ”Landmand søger kærlighed” var til ”Reality Awards 2019”.

Familien støtter Nadine

Det er dog ikke kun jobbet, der trækker Nadine nordpå.

- Jeg har fået en kæreste i Grønland, så det er for oplevelsens skyld, men også for at komme tættere på ham, forklarer 25-årige Nadine, som har fundet sammen med en speditørelev.

Hun skal efter planen være i Grønland i tre år, og der er stor opbakning fra familien.

- De er mega glade på mine vegne, og når jeg har muligheden, skal jeg opleve så meget, jeg kan, smiler hun.

I "Landmand søger kærlighed" endte Nadine på romantisk weekend med landmanden Troels, og parret gav hinanden deres første kys. Forholdet sluttede dog kort efter.

Se hvilke andre landmand, der medvirkede i den seneste sæson i galleriet herunder.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2018

Læs mere om: