20. dec. 2022
Af Majken Munk

Ny dokumentar har snart premiere: Ghita Nørby løfter sløret for sine hemmeligheder

Ghita Nørby
Ghita Nørby
Foto: Hanne Juul
I en ny dokumentar åbner Ghita Nørby op om de svære ting, hun har oplevet i løbet af de 70 år, hun har dedikeret sig til skuespillet.

Den 87-årige skuespiller Ghita Nørby har oplevet både op- og nedture i sin årtier lange karriere.

Hun har stået på scenen i mere end 70 år, og det kommer med en pris.

Den pris åbner hun op om i en ny dokumentar, der får premiere mellem jul og nytår på TV 2.

De seneste år er Ghita Nørby endt i mediernes overskrifter for sine noget bramfrie udsagn under interviews.

I den nye dokumentar, der har titlen ”Ghitas hemmeligheder” åbner hun op for, hvad der er, der har gjort, at hun i en alder af 87 år er blevet så hudløs ærlig.

Samtidig sætter hun også ord på de mange afsavn, hun har haft som følge af en karriere på scenen, der har medført ensomhed.

Ghita Nørby åbner også op om den kæmpe tragedie, hun oplevede i sin ungdom, der har været med til at skabe den, hun er.

Det er tidligere stuntmand Lasse Spang Olsen, der står bag dokumentaren om en af Danmarks største skuespillere.

”Ghitas hemmeligheder” kan ses på TV 2 torsdag den 29. december klokken 20.00.

Læs mere om: