12. jan. 2022
Af John Lautrup

Peter Ingemann: Derfor humper han på tv i aften

Peter Ingemann
Peter Ingemann
Foto: Claus Fisker
Peter Ingemann fortæller muntert på sin Facebook-profil om et uheld, der fik konsekvenser for "Ingemann og kongerækken"

Peter Ingemann advarer mod "stødende billeder" i aftenens afsnit af "Ingemann og kongerækken" kl. 20 på TV2. Og han gør det på vanlig humoristisk vis på sin Facebook-profil, hvor han fortæller, hvorfor han pludselig går underligt.

- Læg mærke til den buttede tv-værts lettere haltende og slæbende gang i start-oplægget. Hvert skridt gjorde mega ondt, som havde jeg et søm skudt ind foden. Og hvis skyld var det så???? Min egen. Min helt egen!, indleder han sit opslag.

- Havde jeg mon været i krig? Været med på Svend Tveskægs togter i England? Fået 1300-tallets byldepest eller måske lidt spedalskhed i fussen’???? Næh jeg havde såmænd weekenden inden været på sejltur på Gudenåen med gutterne, med festlig middag inde i Silkeborg efterfølgende. Lettere vinøs og optændt af en misforstået sundhedstrend, syntes jeg, at jeg ville gå de 8 km gennem skoven til mit hjem, fortæller Peter Ingemann videre.

Undervejs i mørket ramte han en træstub, slog en kolbøtte, forstuvede foden temmelig alvorligt og fik ødelagt sine briller. Men det afholdt ham altså ikke fra at møde op til optagelserne til aftenens afsnit.

- Håber vi ses til en helt ædruelig omgang “Ingemann og Kongerækken” i aften kl 20 på TV2. Om ikke andet så for at kigge på den ungdomskåde og tumpede udgave af tv’s svar på Quasimodo med den slæbende fod. Hvis I ser rigtig godt efter, så skifter jeg også briller undervejs. De andre løber en kronhjort rundt med på geviret i Silkeborg-skovene……. Hahaha, slutter Peter Ingemann.

Du kan læse hele indlægget på hans Facebook-profil.

Læs mere om: