Annonce
19. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

Samuel blev lettet, da han så Kærlighed hvor kragerne vender: Klippet ud af programmet

Samuel Bruus Hald er en af de nye hovedpersoner i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel Bruus Hald er en af de nye hovedpersoner i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce
Alle fire mænd i "Kærlighed hvor kragerne vender" skal i sæsonpremieren holde deres egen lille tale. For Samuel gik det langt fra så godt, som man fik indtryk af i programmet.

”Kærlighed hvor kragerne vender” er tilbage på tv, og fire friske fyre tager i sæsonpremieren imod et nyt hold skønne singlekvinder, der er klar til at finde kærligheden på Djursland.

Samuel Bruus Hald på 22 er en af mændene, der drømmer om at finde en kæreste. Han var rystende nervøs, da de i samlet flok kom imod ham, ligesom han også var lidt af et nervevrag, da han som den første af mændene skulle holde sin tale, hvor han præsenterede sig selv.

Abonnement på BILLED-BLADET

Klippet ud

- Jeg føler, produktionen har været søde ved mig, siger Samuel først.

- Min tale er fint klippet sammen, som om jeg siger det hele ud i en smøre uden problemer. Men det foregik ikke sådan. Talen var en kæmpe ting. Jeg var pissebange. Det var mega grænseoverskridende, og det mest grænseoverskridende jeg havde prøvet indtil da. Jeg fik ikke sagt hele remsen med præsentationen af mig selv, forklarer Samuel.

Annonce

- Jeg måtte give dem den remse, efter alle de andre mænd havde holdt deres tale. Det har de fået klippet flot ind. De har måske ikke været lige så søde ved Brian, griner ”Kærlighed hvor kragerne vender”-deltageren.

- Flere af kvinderne synes, jeg klarer det godt, og det kunne jeg slet ikke forstå, lyder det videre fra Samuel.

Samuel, Marcus, Brian og Christian skulle alle holde tale for kvinderne. Nogle klarede det bedre end andre.
Samuel, Marcus, Brian og Christian skulle alle holde tale for kvinderne. Nogle klarede det bedre end andre.
Foto: Anders Brohus/TV 2

Han har været spændt på sæsonpremieren, men han har skullet bruge noget tid på at vænne sig til at se sig selv på tv. Faktisk har han set hvert af de to første episoder hele fire gange.

Annonce

- Jeg har opdaget noget nyt, hver gang jeg har set det. Første gang tog det virkelig pusten fra mig. Vi fyre var samlet hos TV 2 og skulle se det sammen. Der var meget stille i hele den første del af første program. Det var voldsomt og surrealistisk. For mig var det det samme, som da introvideoerne kom ud. Jeg var helt lamslået og fældede en lille tåre, for det er mærkeligt at se sig selv på den måde. Jeg har efterfølgende set det med min familie, og det er lidt anderledes. De siger, at jeg begår mig fint, og det synes jeg egentlig også selv. Men der er noget mærkeligt ved at se sig selv i et så professionelt setup. Jeg har ikke vænnet mig til det endnu, erkender Samuel.

Annonce

Han har dog god tid til at vænne sig til at være på tv hver uge, for der kommer hele 13 afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Man kan se med hver mandag på TV 2 og TV 2 Play.

Mere om: