Stig efter Hjem til gården: Klar til et nyt liv

Stig

Stig

Foto: Lotta Lemche/TV 2
Stig er ude af "Hjem til gården", men programmet har været medvirkende årsag til, at han er klar til et nyt liv.

Efter en intens tvekamp var det søndag aften Stigs tur til at forlade ”Hjem til gården”.

Men selvom det kun blev til to programmer, har han fået en masse ud af at være med.

Stig har solgt sit hus

- Jeg synes, jeg lærte mange ting om mig selv, for det kan man blive ved med, uanset om man er 20 eller 60 år. Jeg fik min selvtillid og mit gode humør tilbage igen, fortæller 65-årige Stig, som et halvt år inden optagelserne mistede sin mand Peter til kræft.

Stig havde mistet sig selv, og ”Hjem til gården” var med til hjælpe ham videre med sit liv.

- Da jeg kom hjem, satte jeg mit hus til salg. Det havde jeg tænkt på, at jeg nok ville og så flytte til København, hvor mine voksne børn bor. Jeg kunne ikke tage mig sammen til det inden, men da jeg kom hjem fra gården, tænkte jeg, at nu skal det være. Det gik stærkt, fortæller Stig, der flytter ind i en lejlighed i Vanløse til april.

Flytter over til børnebørnene

- Jeg har fire børnebørn, som jeg kommer til at være meget sammen med, og det glæder jeg mig utrolig meget til, fortæller Stig, der er efterlønner.

”Hjem til gården” har med andre ord gjort en stor forskel, selvom Stig havde håber på, at den ville vare lidt længere. 

Se mere til beboerne i "Hjem til gården" i galleriet herunder, og følg med hver søndag på TV 2. 

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden