20. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Tidligere Robinson-deltagere i nyt program: Det skal de nu

Loay Zeraiq og Mikkel Berthelsen. 
Loay Zeraiq og Mikkel Berthelsen.
Foto: Lars H. Laursen og Kaspar Wenstrup
De tidligere medvirkende i ”Robinson Ekspeditionen”, Mikkel Berthelsen og Loay Zeraiq, medvirker sammen i et nyt program.

De tidligere deltagere i TV3-programmet ”Robinson Ekspeditionen”, Mikkel Berthelsen og Loay Zeraiq, medvirker sammen i et nyt program.

Sidste års vinder af ”Robinson Ekspeditionen” Mikkel Berthelsen har sammen med sin tidligere Ø-kammerat Loay Zeraiq kastet sig ud i et nyt projekt.

Sammen har makkerparret nemlig fundet på deres eget ”Robinson”-program, der har fået navnet ”Rouletten”.

Det skriver HER & NU.

– Rouletten blev skabt på øen i Malaysia. Mikkel og jeg byggede shelter, skakspil, backgammon og meget mere. Vi var det bedste team, og holdkammeraterne begyndte at kalde os for rouletten, fortæller Loay til mediet.

Abonnement på BILLED-BLADET

Grundstenen, til det der i dag er ”Rouletten”, blev derfor lagt under duoens medvirken i ”Robinson Ekspeditionen”.

I dag har de skabt deres eget program på Instagram, hvor formålet er at rejse rundt i Danmark og besøge medvirkende fra den nuværende sæson af TV3-programmet.

Loay og Mikkel har allerede besøgt Kemal, der medvirker i årets sæson, og planen er, ifølge HER&NU, at vennerne vil udkomme med et afsnit af ”Roulette” hver uge på deres Instagram-profil.

Det ligger ikke fjernt for de to tidligere ”Robinson”-deltagere at kaste sig ud i nye projekter.

Mikkel er skaber af det populære spil ”Klask”, ligesom Loay er indehaver af sin egen køreskole på Fyn.

Du kan læse hele artiklen her.

Mere om: