30. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Verdensstjerne glad for at se dansk tv-profil efter hjertesygdom

Lewis Hamilton
Lewis Hamilton
Foto: Ritzau/Scanpix
For TV3 Sportens fantastiske reporter Luna Christofi var det en ekstra god oplevelse at interviewe verdensmesteren i Formel 1, Englands Lewis Hamilton, i forbindelse med weekendens grandprix.

Engelske Lewis Hamilton er en af klodens allerstørste sportsstjerner, og han er en flink fyr.

Det synes den danske sportsreporter Luna Christofi, 52 år, helt sikkert

Hamilton glad for at se Luna Christofi

Den syvdobbelte verdensmester i Formel 1-racerklassen var i weekenden i forbindelse med det store grandprix i Bahrain glad for at se den danske reporter Luna Christofi, som dækker Formel 1 for TV3 Sporten.

Luna Christofi
Luna Christofi
Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix

- Hvordan har du det? Er du rask? Det er godt at se dig, sagde Hamilton til Luna, da han så hende igen for første gang efter en længere pause.

Det melder tv3sport.dk.

Christofi har i en periode været sygemeldt, efter hun i slutningen af oktober blev ramt af betændelse i hjertesækken og måtte i behandling.

Tilbage efter hjerteproblemer

I lørdags var Christofi tilbage for at dække det omrejsende Formel 1-cirkus, og Lewis Hamilton var altså godt tilfreds med gensynet med Luna, hvis nye frisure, han også lige fik rost.

- Du har fået ny frisure, det er virkelig flot, lød det fra Lewis Hamilton, som ifølge Luna er en lidt misforstået superstjerne.

Dejligt at være rask

- Jeg synes, den her lille seance i går faktisk er et rigtig godt billede på, hvor meget menneskelighed han indeholder, og på hvor interesseret han er i andre mennesker, siger Luna Christofi til TV3 Sport.
Det var på alle måder en begejstret Christofi, der endelig var tilbage på arbejde igen.
- Det betyder, at man er rask. Det har været nogle lange uger hjemme i Spanien, kommer det fra Luna Christofi, der både har racersporten og Champions League-fodbold som sit speciale.

Læs mere om: