12. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Det skal Josefine Høgh nu

Josefine Høgh.
Josefine Høgh.
Foto: Asger Ellekrog/DR
I en hel måned har Josefine Høgh dækket EM for DR, men nu er det slut.

I en måned har man nærmest dagligt kunnet blive opdateret på EM i Josefine Høghs selskab på DR.

Søndag aften sluttede slutrunden med en sejr til Italien, og dermed kan den 31-årige sportsvært holde en velfortjent pause.

Velfortjent ferie

Efter en måned fyldt med fodbold venter der nu en velfortjent ferie.

Det fortæller hendes mand, Lasse Sjørslev.

De to har nemlig en uges ferie nu, som de skal nyde med hans to børn, Bertram og Liva.

Venter barn til november

Derefter venter der mere arbejde for gravide Josefine Høgh, som om få uger drager til Tokyo, hvorfra hun skal dække OL for DR. De Olympiske Lege varer fra 23. juli til 8. august.

Efter sommeren drager hun og Lasse Sjørslev atter på ferie, hvor de skal nyde en uge sammen på en lille græsk ø.

Parret venter deres første fælles barn til november.

Se også billederne fra parrets romantiske vinterbryllup i galleriet herunder.

GALLERI: Josefine Høgh og Lasse Sjørslev bryllup 28.dec 2019 (Foto: Birger Storm/Aller Medier)

Læs mere om: