19. dec. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Han er manden bag Julehjertets Hemmelighed: Dette julekalenderhit har han også lavet

Julehjertets Hemmelighed
Julehjertets Hemmelighed
Foto: DR
Poul Berg har instrueret "Julehjertets Hemmelighed", som han også har været med til at skrive, men det er langt fra den første julekalender, han står bag.

Det emmer af julestemning og de gode gamle dage i DR’s julekalender ”Julehjertets Hemmelighed”. Instruktøren bag er Poul Berg, og han har også været med til at skrive juleeventyret.

Han har masser af erfaring med at lave film og tv – ikke mindst til børn – og han har været en del af mange produktioner.

To meget forskellige julekalendere

Ikke mindst er han også manden bag en anden meget populær DR-julekalender, nemlig ”Tidsrejsen”, som blev sendt første gang i 2014.

Her følger man den 13-årige pige Sofie, som drømmer om, at hendes forældre finder sammen igen, så de kan fejre jul som en familie. Ved hjælp af en tidsmaskine rejser hun derfor tilbage i tiden, så hun kan ændre på sine forældres fremtid.

Men hvilken af Poul Bergs julekalendere er så bedst?

- Det er svært at svare på. Det er to meget forskellige julekalendere, og de kan noget hver for sig. Jeg synes ikke, man kan sammenligne dem. Den ene er science fiction, og den anden er et eventyr fra en gammel tid. Jeg synes, de begge er fulde af varme og stærke relationer, og jeg har ikke en favorit på den måde, fortæller Poul Berg.

Tidsrejsen
Tidsrejsen
Foto: DR

Han har også skrevet manuskript til ”Absalons Hemmelighed”, som også var en peget populær julekalender. Den havde premiere på DR i 2006.

Poul Berg
Poul Berg
Foto: DR

Læs mere om: