14. maj. 2016
Af af Trine Larsen

Janet Jacksons bror bekræfter: Hun er gravid

Janet Jackson fotograferet i juni 2015.
Janet Jackson fotograferet i juni 2015.
Foto: AOP
Den snart 50-årige sangerinde Janet Jackson venter sit første barn med Wissam Al Mana, der er hendes tredje ægtemand.

Sangerinden Janet Jackson, der fylder 50 år på mandag 16.maj, er gravid.

Det bekræfter hendes bror Jermaine Jackson, og han er ifølge People Magazine dermed den første i Jackson-familien, der kommenterer den glade nyhed om sangerindens graviditet.

Det skete ved ankomsten til et galla-arrangement i Los Angeles.

LÆS OGSÅ: For fem år siden: Michael Jacksons tragiske død

Den snart 50-årige superstjerne har endnu ikke selv bekræftet den glade nyhed, men i sidste måned aflyste hun sin turné og lagde en video på sin hjemmeside, hvor hun fortalte, at hun og hendes mand planlagde at "starte en familie" – uden dog at sige, hvorvidt det allerede var lykkedes at blive gravid.

Men den gode nyhed om, at stjernen venter sit første barn, med sin tredje mand, Wissam Al Mana, skulle altså være god nok.

LÆS OGSÅ: Michael Jacksons søn: Min far var den bedste far

Ifølge broderen Jermaine Jackson, der stadig ser sin lillesøster som familiens "baby", kan han slet ikke vente på, at den lille ny Jackson skal komme til verden.

- Jeg er stolt over at skulle være onkel, og jeg kan slet ikke vente. Jeg håber, det bliver en lille pige. Vi behøver flere piger i familien, for der er så mange drenge allerede, udtalte en smilende Jermaine ved galla-arrangementet.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

- Hun bliver en fremragende mor, fordi hun er meget stærk, men også striks. Og jeg har allerede sagt til hende, at hun bare kan spørge mig, hvis hun behøver råd. Jeg er stadig den bedste bleskifter i verden, tilføjede 61-årige Jermaine Jackson, der har otte børn efter fire ægteskaber.

Læs mere om: