Dem skal du holde øje med: 10 danske ryttere er klar til Tour de France

Jonas Vingegaard, Jakob Fuglsang og Mads Pedersen

Jonas Vingegaard, Jakob Fuglsang og Mads Pedersen

Foto: Claus Fisker, Martin Høien og Kaspar Wenstrup
Der er udtaget ti danske ryttere til årets Tour de France, og der er god grund til at holde et vågent øje med dem.

Fredag går det løs, når første etape af Tour de France skal køres i Københavns gader.

Udover at verdens største cykelløb starter i Danmark, er der med sikkerhed mange, der ser på løbet med rød-hvide briller på.

Der er heldigvis også mange danske ryttere med i løbet igen i år. Og der er god grund til at holde et vågent øje med dem.

Jonas Vingegaard

Navnet på de fleste danskeres læber under Tour de France 2021 var Jonas Vingegaard.

Den 25-årige rytter er tilbage og har i år fået en delt kaptajnrolle med sin holdkammerat Primoz Roglic.

Det betyder forhåbentlig, at Jonas Vingegaard igen vil køre for at ende på podiet, når rytterne når Paris.

Jakob Fuglsang

Den garvede cykelrytter Jakob Fuglsang kører endnu en gang Tour de France.

Han har i foråret vist gode takter, og der kan sagtens være en etapesejr i vente for ham.

Mads Pedersen

Sprinter Mads Pedersen er igen klar til Tour de France.

I TV 2-programmet ”Rolf & Ritter på tour – med kronprinsen” viste han, at han er dygtig til at køre fra sine kolleger, selv om niveauet af gode cykelben nok er lidt højere i Tour de France.

Kasper Asgreen

Efter et styrt i juni var der usikkerhed om Kasper Asgreen blev klar til Tour de France. Heldigvis blev han det.

Magnus Cort

Magnus Cort er også én af de danske ryttere i Tour de France. Han har tidligere vist, at han sagtens kan snuppe en etapesejr i det franske løb.

Christopher Juul-Jensen

Christopher Juul-Jensen er klar til endnu et Tour de France, hvor han skal hjælpe sine holdkammerater på Team BikeExchange – Jayco.

Mikkel Bjerg

Den unge rytter Mikkel Bjerg gjorde god figur sidste år, da han hjalp Tadej Pogacar til en sejr. Han er igen tilbage i Tour de France for at vise, hvad han er gjort af.

Mikkel Honoré

Mikkel Honoré får sin Tour de France-debut i år, og der er mange eksperter, der taler om, at han kan blive lidt af en joker, som sagtens kan præstere i topklasse.

Andreas Kron

24-årige Andreas Kron er i år blevet udtaget til sin første Tour de France. Det bliver spændende at se, hvordan han markerer sig.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden