21. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

EM-helten Mathias Zanka skal giftes

Mathias Zanka Jørgensen
Mathias Zanka Jørgensen
Foto: Ritzau/Scanpix
EM-Landsholdsspilleren Mathias Zanka Jørgensen har friet til sin elskede Nanna.

For Mathias Zanka Jørgensen var EM-slutrunden en fantastisk oplevelse, selvom han faktisk ikke kom på banen.

Mathias Zanka var en bærende kraft

Udenfor banen blev Zanka dog fremhævet af landstræner Kasper Hjulmand som en yderst værdifuld mand, der var med til at gøre stemningen optimal i EM-truppen under en slutrunde, der bød på så mange udfordringer.

Vigtigt privat projekt

Sommerferien har Mathias Zanka udnyttet til et meget vigtigt privat projekt.

Den karismatiske forsvarsspiller har været en tur på knæ for at fri til sin elskede Nanna Marie Ottosen.

Det gik rigtig godt, og Nanna har på Instagram delt et billede, hvor hun har en ring på fingeren.

- De sidste 24 timer med dig blev starten på for evigt, lyder det fra en meget lykkelig Nanna Marie Ottosen.

Også Mathias Zanka har også markeret begivenheden på de sociale medier.

Mange ønsker tillykke

Nu vælter det ind med lykønskninger fra gode venner som Peter Falktoft, Morten Breum, Anders Breinholt samt fodboldspillerne Phillip Billing og Pierre Bengtsson.

Mathias Zanka og hans Nanna skal i øvrigt i løbet af efteråret være forældre for første gang.

Læs mere om: