26. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I aften kan det ske: Christian Eriksen på banen mod sin hollandske ven og støtte

Christian Eriksen
Christian Eriksen
Foto: Mikael Rieck
For Danmarks Christian Eriksen er der mulighed for et comeback for landsholdet, når Danmark i aften på Amsterdam Arena spiller mod Holland. På det hollandske hold spiller Christians gode ven, der har været gennem samme operation som danskeren.

I aften kan den danske fodboldspiller Christian Eriksen være tilbage på banen for det danske landshold, der klokken 20.45 spiller testkamp mod Holland i Amsterdam.

Christian Eriksen har ICD-enhed

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen har fået indopereret en avanceret pacemaker, en såkaldt ICD-enhed, hvilket skete efter under EM-kampen i Parken mod Finland i sommer faldt om med hjertestop og måtte genoplives på banen.

Hjerteforeningen skriver på sin hjemmeside, at en ICD-enhed er en avanceret pacemaker, der kan stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme fra hjertekamrene.

Spiller måske mod god ven og støtte

I aften skal Christian Eriksen måske for første gang på banen i landsholdstrøjen siden hjertestoppet i Parken.

Hollands nuværende landsholdsspiller Daley Blind er i truppen til aftenens landskamp, og han har fået en tilsvarende ICD-enhed opereret ind, fordi han tidligere i karrieren fik hjerteproblemer.

Daley Blind
Daley Blind
Foto: Mega

Christian Eriksen og Daley Blind var for år tilbage holdkammerater i den hollandske storklub Ajax Amsterdam, og de er stadig gode venner.

Eriksen har siden sit hjertestop sidste år flere gange været i kontakt med sin ven Daley Blind, der altså har klaret sig rigtig flot på fodboldbanen, siden han selv blev hjerteopereret.

Læs mere om: