Frasier vender snart tilbage: Få et smugkig her
Der var ikke den ting, Frasier Crane ikke ville gøre for at blive en del af det bedre borgerskab i Seattle i komedieserien "Frasier", der kørte fra 1993 til 2004.
I 11 sæsoner fulgte vi hans kaotiske kærlighedsliv og hans iver efter at blive en respekteret radiopsykolog.
"Frasier" sluttede med, at han fik tilbudt et fedt job i San Francisco, men i flyveren afslører han, at han har afslået jobbet for at forfølge sin kærlighed til Charlotte, spillet af Laura Linney, i Boston.
På den måde blev en ring sluttet, for som fans nok husker, optrådte karakteren Frasier Crane for første gang i serien "Sams Bar" med den engelske titel "Cheers", som netop finder sted i Boston.
Flere af karaktererne vender tilbage
Men nu vender Kelsey Grammer tilbage i rollen som Frasier Crane i en spin off-serie, der får premiere på SkyShowtime til november.
Du kan se den officielle trailer herunder:
I "Frasier" var en del af humoren bundet op på, at Frasier boede sammen med sin far, Martin, der var blevet svært gående, efter at være blevet skudt på sit job som politibetjent.
Som det ses i den nye trailer, er det nu Frasier, der er "den irriterende far" for sønnen Freddy.
Ud over selvfølgelig Kelsey Grammer, der i mellemtiden er blevet 68 år, vender også Roz, spillet af Peri Gilpin, og Lillith, spillet af Bebe Neuqirth, tilbage for en kort bemærkning.