21. mar. 2023
Af Majken Munk

Kamilla, Cille, Malou og Christie blev valgt i Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan er det gået efter programmet

Kamilla Bech, Nicolai Groes, Kasper Bendixen, Cille Sauer, Malou Gade, Morten Jørgensen, Jimmi Mollerup og Christie Bruun
Kamilla Bech, Nicolai Groes, Kasper Bendixen, Cille Sauer, Malou Gade, Morten Jørgensen, Jimmi Mollerup og Christie Bruun i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Per Arnesen/ TV 2
I ”Kærlighed hvor kragerne vender” fra sidste år blev Christie, Cille, Malou og Kamilla valgt af drengene, men der er sket meget siden programmet.

Da Jimmi, Kasper, Morten og Nicolai skulle finde en kæreste i ”Kærlighed hvor kragerne vender” fra 2022, havde de 22 kvinder at vælge imellem.

Efter flere dates indsnævrede de feltet til at det til sidste bestod af et valg mellem to kvinder.

Til slut endte Christie, Cille, Malou og Camilla med at blive valgt, men meget er sket siden programmerne.

Malou

Malou Gade gjorde sig ret hurtigt bemærket, men hun havde kun én for øje, og det var Morten Jørgensen. Til sidst endte han også med at vælge hende.

Malou Gade og Morten Jørgensen
Malou Gade og Morten Jørgensen valgte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender" 2022.
Foto: Foto: Per Arnesen/ TV 2

De datede hinanden i en måneds tid, før de med tiden opdagede, at de alligevel var forskellige.

Siden har Malou Gade fundet kærligheden.

- Jeg har fundet mig en kæreste, afslørede Malou, da BILLED-BLADET mødte hende til Reality Awards.

- Han er meget privat, så vi holder det for os selv. Men det går godt, og vi er rigtig glade for hinanden, fortalte hun dengang med et stort smil.

Kamilla

Kamilla Bech var til at få øje på, da hun med sit lyserøde hår medvirkede i programmet. Nicolai Groes fik dog hurtigt også øje for hende.

Nicolai Groes og Kamilla Bech
Nicolai Groes og Kamilla Bech valgte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender" 2022.
Foto: Per Arnesen/ TV 2

Det endte også ret tidligt med, at Nicolai Groes besluttede sig for, at det var Kamilla Bech, han ville vælge.

I tiden efter programmerne har Kamilla Bech fortalt, at hun og Nicolai Groes sås nærmest hver weekend efter optagelserne. Han nåede også at møde hendes datter Lara.

De stoppede dog med at se hinanden. Kamilla Bech forklarede dengang, at hun havde svært ved at binde sig.

I stedet besluttede hun sig for at fokusere mere på sig selv og sit eget selvværd.

Cille

Cille Sauer var med helt til slut, da Kasper Bendixen skulle tage sit valg. Hans valg stod imellem hende og Christie Bruun.

Først valgte han Christie, men hun afslog ham. Efterfølgende erkender han, han har taget det forkerte valg, derfor håber han, at Cille Sauer tager ham tilbage. Det gør hun.

Cille Sauer og Kasper Bendixen
Cille Sauer og Kasper Bendixen valgte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender" 2022.
Foto: Foto: Per Arnesen/ TV 2

I tiden efter programmerne så Cille Sauer og Kasper Bendixen så hinanden, men da det gik for stærkt, gik de fra hinanden.

Efterfølgende fandt Cille Sauer kærligheden med Morten, men for nylig fortalte hun til BILLED-BLADET, at de er gået fra hinanden.

Siden har hun fundet en ny.

- Jeg ser én, så det er meget stille og roligt, fortalte Cille, da BILLED-BLADET mødte hende til årets Reality Awards.

Christie

Christie Bruun var med i opløbet hos både Kasper Bendixen og Jimmi Mollerup. Til sidst valgte hun Kasper Bendixen fra, men derimod valgte hun Jimmi Mollerup til.

Jimmi Mollerup og Christie Bruun
Jimmi Mollerup og Christie Bruun valgte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender" i 2022.
Foto: Per Arnesen/ TV 2

Allerede da hun tog valgte, forklarede hun i programmet, at hun kun var interesseret i at være venner.

Dengang ønskede Christie Bruun ikke at udtale sig til medierne, men Jimmi Mollerup har fortalt BILLED-BLADET, at de stadig er venner og ses.

Læs mere om: