Malene Schwartz deler sjov anekdote om sit private forhold til Lise Nørgaard

Lise Nørgaard står bag ”Matador”, som Malene Schwartz havde den fremtrædende rolle som Maude Varnæs i.
Men de arbejdede ikke kun sammen.
De sås også privat, fordi Lise Nørgaard i en periode arbejdede med Malene Schwartz afdøde mand Paul Hammerich.

Matador er inspireret af Lise Nørgaards eget liv: I denne karakter så hun sig selv
I mindeprogrammet ”Sikke et liv - tak, Lise Nørgaard” afslører skuespilleren en sjov anekdote fra sit private forhold til Lise Nørgaard.
For da de skulle holde nytårsaften sammen, som de gjorde flere gange, gik det ud over Malene Schwartz’ nerver og Lise Nørgaards have.
- Det var nogle fantastiske aftener, og så som aftenen gik, kom fyrværkeriet. Jeg var rædselsslagen for fyrværkeri. Min mand Paul havde købt verdens største kanon, som han ville fyre af. Lises hund Puk og jeg var lige rædselsslagen, og da Paul skulle til at skyde den af, gemte Puk og jeg os i klædeskabet, fortæller Malene Schwartz.


Rørende årsag: Derfor sælger Malene Schwartz sine private malerier
Samtidig afslører hun, at Lise Nørgaard naturligvis ikke var bange for fyrværkeriet, men at hun var træt af det, affyringen gik ud over.
- Jeg tror, hun var meget ked af, at den ødelagde halvdelen af haven, fortæller Malene Schwartz og griner.